Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maalstriden.
de skandinaviske sprog undergik undtagen paa Island
mellem 1350 og 1550, for at give bestemte tal. De nuvæ
rende landsmaal fik da i det væsentlige sin udformning, og
igjen fnlgte skillet ikke landsgrænserne. Der kan kanske være
nogen tvil om grænsen mellem danske og svenske dialekter.
Men der er ikke tvil om, at de østnorsk-østlandske trønderske
maal danner en naturlig gruppe sammen med de norrlanske
i Sverige, en . gruppe, som er lige saa tydelig afgrænset mod
vestnorsk som mod Svea-Göta-maalene og mod dansk.
Skriftsprogenes udvikling forstaaes først i denne sammen
hæng. Hv i s der havde været en væsentlig sproggrænse
mellem dansk og norsk, ikke bare en grænse mellem dia
lekter, som i sin udvikling havde fulgtes langt paa vei, vilde
det være utænkeligt, at det i Norge føltes som tilfredsstillelse
af et nødvendigt krav at faa de gamle love oversat til dansk,
som nu laa norsk fors-faaelse meget nærmere end gammel
norsk. Hv i s der havde været et samlet norsk, og der stod
et dansk mod det som et fremmed sprog, saa vilde kravet
til at faa bibelen oversat til norsk været lige saa uafviseligt
i reformationstiden i Norge som paa det langt mindre folke
rige Island. At dansk overhovedet kunde blive fællessprog
for Danmark og Norge, var kim muligt, fordi modsætnin
gerne kim føltes som dialektforskjelligheder, saa de norske
dialekter ikke syntes stort fjernere fra skriftsproget end jydsk.
Det er ogsaa utænkeligt, at hele digtsamlinger kunde have
levet paa folkets munde, endog uden støtte i literaturen, som
Peder Dass’s viser i Nordland, hvis de havde været paa et
virkelig fremmed sprog.
Og i denne historiske sammenhæng maa vi se den nu
værende maalstrid. Det kan paa den ene side ikke være
nogen tvil om, at landsmaalet omtrent helt bygger paa vest
landske dialekter, med nogen støtte i de mest arkaiske døle
dialekter paa østsiden af vandskillet. Maalmænd som Høyem
kan ivrig nok have fremhævet, at «fleirtalsmaal maa her
fram, skal maalsakja ende i heilt landsmaal til hugnad for
det heile folk». I alle hovedpnnkter, hvor østnorske dialekter
staar mod vestnorske, følger maalmændene i literaturen gjen
nemgaaende vestnorsk. Og alle, som vil tale landsmaal, ikke
lokal dialekt, bringes til at tale vestnorsk. Det er et umis
kjendeligt tegn, at den bevidste maalbevægelse, med prak-
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
