Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Giosué Carducci. IV. Indflydelse og stilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og længer nede i samme artikel siger han :
Videre :
Hans E. Kinck.
Faa har vel gennempryglet en hel nation som han. I
den nævnte Ca zra-avhandl.ing har han saaledes flere opgør
med sit folk, som det arter sig i øieblikket :
«... denne nation som er fra igaar og alligevel i 30 sekler
komplet har manglet idealitet, det vil si : de fædrelandssindede
traditioners religion, og lyse og frygtløse bevidsthéd om sin egen
kulturhistoriske mission den eneste religion og den eneste
bevidsthéd som sikrer et folk fremtiden. Men idealitet kan der
jo ikke bli tale om, hvor mænd og partier ikke eier ideer, eller
udgir for ideer de smaa opblussende passioner ... de smaa
egeninteressers impulser, de smaa fordeles glimmer ...»
«... En nations idealitet bestaar ikke i det at hver lystig
förening i parfumeri-branchen eller av fedevare-handlere, samlet
for at gasterere, tror de ikke slutter festen rigtig uden de slaar
paa telegrafen med en depesche til kongen hvilken depesche
i den stund og ved den anledning kommer til at si omtrent saa
meget som : «Deres majestæt, vi har spist bra, og nu er vi ved
kognaken. Godnat!» En nations idealitet, det vil si: fedre
landets religion, har til grundlag, som den ulmende glød, ial
fald én realitet, eller flere : de lavere klassers skridtvise omdan
nelse og vandring op stigen imod det fuldkomne ; en ordnet og
sund udvikling av middelstandens økonomiske kræfter ; et tan
kens aristokrati, et videnskabens, et kunstens, i en fornem dyr
kelse av den i dyb forstand nationale genius ...»
Han raste mod folkemøde-syken, mod literære, viden
skabelige o. 1. banketter; han sa dræbende ting mod parla
mentet. Ensteds kommer han med denne blodige haan :
«... Og dog har aldrig kraften og begavelsen været hævet
til skyerne i Italien som i disse sidste aar ; og nåar gaderne og
pladsene i de 100 byer allerede nu synes for faa og trange til
minnesmerker over vor ærefulde fortid, saa er jeg stygt rædd for
at selve grnberne i Carrara og Serravezza ikke skal ha marmor
nok til monumenter over de nulevende storheder. Hver morgen
faar jo solen muntre sig paa en ny stormands ansigt, som reiser
sig til brng, og forbrug, i dette eller hint parti, i denne eller
hin klikke ...»
«. , . Ved hver lang skygge vi ser gli forbi i nærheden av
Capitol eller paa Signoria- og San Marco-pladsen, eller under
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
