Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: En situation i Wergelands liv - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Averteret i Mrgbl. 20 nov.
H. Eitrem.
neder maatte en af Wergelands bøger udkomme i 2det oplag.
Nogen anmeldelse eller omtale i hovedstadens presse blev
denne farce ikke gjenstand for, undtagen i et chikanøst aver
tissement i Chr. Intell. 6te nov. (nr. 259), med svar i næste num
mer. Desto mere diskutteret har den været privatim. Der
er nu en pause i striden indtil en Wergelandbeundrer rykker
i marken (Mrgbl. 18de nov. nr. 322) med et indsendt i Werge
landsstil. Han sætter fingeren paa en ovenfor eiteret ytring
i Den Const. (nr. 304). «... Den besynderlige Paastand som
saa klart stikker frem af Den Const.s Angreb i disse Dage
paa Hr. Henr. Wergeland, at Hs. M. Kongen ei længere
bør vedblive at skjænke af sin Privatkasse denne vor aand
fulde Digter nogen aarlig Understøttelse fordi han har troet
at burde med Satirens Svøbe søge at dræbe den Udvekst
der truer at udbrede sig i vort Selskabsliv . . . .» Tilslut
sammenlignes Wergeland med sorenskriver Engebreth Knuds
søn, som fik sin privatgjæld til kongen eftergivet.
Slige artikler fra velvillige og mer eller mindre vellykkede
drabanter kunde dog ikke afgjøre kampens udfald. Men
Wergeland havde sine egne vaaben i reserve. Dagen efter
(19de nov.) udkom den farce som sikrede ham seiren, og som
gjorde ialfald den ene af hans modstandere udødelig: «Den
Konstitu tio nei le. Nissespil af Siful Sifadda» 1.
Hvor forskjellig denne farce er fra «Kringla». De to er
i grunden kontraster i et og alt. Der havde Siful været saa
rende personlig; her er han godmodig upersonlig. Hint var
noget af en revy; dette er saa langt fjernet fra virkeligheden
som vel muligt: jeg kan ikke paavise mere end et par vage
hentydninger til dagens bagateller og byens smaaligheder.
Den første farce er et eksempel paa hvor lidenskabelig og
fnldstændig Wergeland kunde gaa op i øieblikkets tilfældig
heder; den anden viser hvor let han har havt for at afstreife
sig dem. Dette var da ialfald druer, hvad de andre berberisser
end tænkte. Digteren maa være blevet henført af sin inspiration;
det er klart at han har skrevet sig «ren og skjær tilsinds».
Med et par vingeslag var han høit hævet over ærgrelser og
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
