Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den sjette sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Bjarne Eide.
som sanseorganernes konstruktion lægger for teorien. Men
ogsaa her kræves formidlende kræfter, der fører billedet fra
det fjerne ind til den iagttagende «fjernseer». Kun behøver
disse kræfter ikke længer at være «lys», men kan være hvad
somhelst andet. Ved nærmere eftertanke viser der sig dog
alligevel uhyre vanskeligheder. Billedet føres ind til bevidst
heden. Altsaa maa billedet eksistere. Men i naturen findes
ikke billeder. Det er ikke saa at forståa, at nåar man ser
en mand paa gaden, saa danser hans billede gjennem luften
imod en, og man har bare at sidde stille og tåge imod det
ganske gratis. Tvertimod. Enhver ting, som sees, sender
straaler i alle retninger. Men dette virvar af straaler er
intet billede. Dette opstaar først, nåar straalerne brydes paa
en bestemt maade, saa at de tvinges til at samle sig igjen,
slig at straaler fra ét punkt samles i ét nyt punkt. Dette
sker ikke af sig seiv i naturen. Men det sker for eksempel i
et fotografiapparat. Billedet dannes paa pläden bag objek
tivet. Det eksisterer overhovedet ikke foran objektivet.
Akkurat det samme er tilfældet med øiet, der jo ikke er
andet end et fotografiapparat, saa enkelt og sindrigt, at det
er ufatteligt, at det har kunnet giøres fra naturens side med
det besværlige raamaterial af levende celler, som forelaa og
hvoraf det er lavet. «Billedet» af det, vi ser, eksisterer aldeles
ikke i luften foran øiet. Det eksisterer først inde i øiet seiv,
specielt paa dets nethinde, hvorfra det saa ledes ind til be
vidsthedens sæde, hjernen. Øiet modtager intet færdigt billede.
Tvertimod hele dets raison d’étre, hele dets funktion bestaar
netop i at lave, konstruere, tegne et saadant billede ved
hjælp af de lysstraaler, der træffer det.
Nu er det ganske vist mere eller mindre muligt, at andre
straaler mørke straaler, elektriske straaler, kanske ogsaa
andre ogsaa kan brydes og samles og derved benyttes
som raamaterial til istandbringelsen af et billede af den gjen
stand, der udsender dem. Men det er aldeles umuligt, fuld
stændigt umuligt, uden at der anvendes vold paa disse straaler,
saa at de tvinges til at samles igjen, for kun derved kan et
billede dannes. Men denne vold kan kun oves af et apparat,
et dertil skikket legemligt organ, og dette organ maa være
saa stort og saa eiendommeligt i sin konstruktion-, at det
umuligt kan undgaa opmerksomheden, hvis man leder efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
