Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjarne Eide: Den sjette sans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Bjarne Eide.
men ogsaa ad denne vei er det saa godt som umuligt at
komme frem. Naar man for eksempel overskjærer synsnerven,
saa ser man. Man ser et opflammende lys, brutalt, formløst
og uden nogen ordning, men man ser ikke den kniv, som
skjærer, eller den haand der fører kniven og endnu mindre
den person, hvem haanden tilhører. Man ser med andre
ord ikke noget billede af nogensomhelst gjenstand. Det
samme ertilfælde, om man irriterer synsnerven med en elektrisk
strøm. Man faar et lysindtryk, som er afhængigt af antallet
og arten af irriterede nervefibre, men man ser ikke nogen
somhelst virkelig ting. Hvis der altsaa fandtes «kræfter», der
saaledes direkte kunde paavirke synsnerven, saa vilde man
i høiden se en uformelig, brutal lysflamme, men ikke noget
billede med mark og skog, aker og eng, folk og fæ.
Men bag synsnerven ligger hjernen, som vi foreløbig
anser som bevidsthedens sæde. Den er endnu ganske ander
ledes kompliceret end nerverne. Er det nu muligt eller
tænkeligt, at ukjendte kræfter kunde virke direkte paa hjernen
og der bevirke syn?
Spørgsmaalet er lidt kompliceret. At der findes kræfter,
som udenfra kan gjennemtrænge hjerneskallen og naa helt
ind til hjernen, er ganske sikkert vi har f. eks. Røntgen
straalerne, der med lethed gjør dette. Det var altsaa i og
for sig mnligt at en saadan nkjendt kraft kunde sætte Fløttum
guttens hjerne i direkte forbindelse med fjerne steder. Og
det er ligesaa sikkert, at hjernen ka n irriteres direkte og
som alle andre organer svarer paa irritationen ved at udføre
sin specielle funktion. Men hjernens funktion omfatter hele
sjælslivet, særlig i dets forbindelse med og afhængighed af
legemets organer. Og efter den moderne fysiologi har et
hvert legemligt organ sin begrænsede repræsentation i hjernen,
slig at hjernens overflade danner etslags landkort, hvor hvert
organ har sit vel afgrænsede lille omraade. Det er tvilsomt,
om den er helt ud sand, denne teori, der er resultatet af
grove eksperimenter og ligesaa grove obduktioner, men sikkert
er det iethvertfald, at hvis man pirker paa f. eks. bevægelses
centret, faar man hver gang en for hvert sted bestemt be
vægelse o. s. v. Undersøgelser paa mennesker under opera
tion har vist det samme for følelsens vedkommende. Syns
centret ligger i baghovedet, og eksperimenter paa dyr kan her
530
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
