Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomas P. Krag: Fremmed - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas P. Krag.
Thomas P. Krag: Fremmed.
blanke bæger. Men tungere end den forrige skal den være
og hedere! Skal den nu banke paa hos mig, maa den være
rød som blod og funklende* som guid.
Jeg tror jeg reiser ud, bort fra dette sted. Skygge er dog
skygge, og sol er dog sol. Jeg faar tit slig lyst til at seile
paa havet, til at se de store rullende bølger. I alt fald vil
jeg did, hvor ingen milepæle viser veien. Maaske jeg der en
dag træffer min barndomsven. Jeg vilde ønske at træffe ham
igjen, og det gjør jeg vel, hvis han da ikke alt er sunken
paa havet eller i land.
E. S. Her ender min ven Eyvind Faro’s optegnelser.
Han reiste ud, som han seiv sagde, han vilde gjøre, og jeg
tror han vil blive derude. Jeg ved ikke, om han har fnndet
sin barndoms ven med «det sterke ansigt og de veke øine»,
men jeg tror, han gaar i hans fodspor baade paa land og
paa vand. Han siger et sted, at han stræbte efter fred. Det
forstaar jeg ikke. Saalænge jeg har kjendt ham, har han
altid været merkelig rastløs. Jeg har, siden han reiste ud,
set ham et par gange. Han ligner en sterk drømmer. Hans
øine ser langt bort, som dens der færdes meget paa vidden
og paa havet. Jeg tror, han i grunden finder sig vel derude.
Jeg tror, han elsker ikke alene havet, der skinner i solens
glans; men maaske mere dets dyb og dets storme; ja ogsaa
dets gaadefulde rædsler og dets fugle, som aldrig hviler.
572
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
