Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: International visits — «Babel»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schutte.
nogen dødsdom over smaanationerne. Begge hævder, at
smaanationerne endnu har en livsopgave, ja en kulturmission.
Men den kan kim udføres, nåar den energisk erkendes.
Smaanationerne faar opgive deres gensidige tilbageholdenhed.
Ingen fortielse, ingen surmulen dem imellem! Last og brast
maa de staa overfor de store. Kan summen af smaanationerne
end ikke danne en stormagt, hvor det gælder om at bruge
den pansrede næve, saa kan den ialfald gøre det, hvor det
gælder om at fostre kult nr. Naar alle de smaa raaber i
kor, kan de vel nok raabe lige saa højt som mindst én stor
magt. Husk, hvad Bjørnson siger om skandinaver, hol
lændere og flamlændere: «10 millioner teutoner, ikke af de
ringeste, er nok værd at regne med.» Ogsaa de store nationer
kan stundom se det. Englænderen Sir Edmund Gosse
har udtalt: de store nationer gaar mere og mere i retning af
teknisk-materiel storproduktion; de smaa nationer synes ofte
at skulle vorde fristeder for den finere og ædlere kultur.
Men hvordan bryde vej? Hvordan overvinde trægheden
og fordommene?
Professor Krans fremsætter et forslag om planmässigt
internationalt samvirke. Han gaar ud fra Bjørnstjerne Björn
sons tale paa Skamlingsbanken itjor (se B. 8., «To taler», Kjø
benhavn 1906). Bjørnson vilde, at skandinaver, hollændere
og llamlændere skulde faa lavet et stort «pangermansk for
bund» med lokal-krese af interesserede foregangsmænd rundt
om i alle vedkommende lande; derved skulde der gøres ende
paa striden mellem tyskere og skandinaver, tyskere og angel
sachser osv. Tanken om pan-germanisme finder Kraus naiv.
Som de smaa-drabanter, skandinaverne og deres ligestillede
er, vil de ved en pangermanisme kun fremskynde deres op
sugning i den nærmeste stornation, d. v. s. tyskerne («the Ger
mans»); ordet pangermanisme er jo i englænderes, fransk
mænds og italieneres øjne aldeles enstydigt med All-deutsch
tum, o: stortyskeri, hvad forresten Bjørnson engang i en sam
tale med mig udtrykkelig har indrømmet. Men seiv om
den pangermanske ramme maa forkastes, finder Kraus alli
gevel Bjørnsons sammenslutnings-tanke god: den skal blot
gøres mere international, idet den skal omfatte alle sma a
n a ti o ner, uden hensyn til, hvilken folkegruppe de tilhører.
Enhver smaanation ejer et fond af personer, der har sær-
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
