Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Fri konkurrance eller statssocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fri konkurrance eller statssocialismc.
hvad der kan bringe dividenden i kassen for øieblikkets be
hov. Om landet udsuges, om dets trivsel udsættes for under
gang, veier kun lidet imod hensynet til, hvad der for øie
blikket kan give den største nettofortjeneste. Saaledes var
gjennemsnitsprisen for raajern i perioden 1894—98 $ 11.00
pr. ton. I 1898 startedes staaltrusten, og i 1902 var prisen
$ 20.50. Da produktionen af raajern i 1902 var 11 mill. tons,
betyder denne forhøielse altsaa en skat paa befolkningen af
over 100 mill. doll. Saadanne blodige priser bringer den in
denlandske forbruger til at indskrænke sit forbrug til det
mindst mulige, og hjemmemarkedet kan derfor ikke tåge hele
produktionen. Trusten maa da med tab afsætte sin «over
skudsproduktion» til udlandet, hvis den vil opretholde pri
serne. Thi den har kun to alternativer. Enten maa den vælge
de store øieblikkelige indtægter med overvældende sandsyn
lighed for et i tidens løb forarmet hjemmemarked. Eller den
kan give dette rimelige priser, hvorved det kan sættes i stand
til at bruge alle trustens produkter til en stadig forøget pro
duktion af andre fornødenheder og saaledes skabe en stadig
forøget efterspørgsel efter staal. Vi har set, hvilket alternativ
den har valgt.
Medens staaltrusten saaledes i 1903 tog $ 29 pr. ton for
jernbaneskinner af den amerikanske forbruger, har den til
England solgt den samme vare for 16VV doll. frit leveret. Da
produktionsomkostningerne andrager til 16 doll., er det klart,
at trusten har havt tab paa den forretning; thi de 50 cent pr.
ton kan umulig dække fragt og transportomkostninger, agent
kommissioner etc.
Men til trods for denne vældige privatheskatning, som
trusten saaledes er istand til at paalægge Amerikas borgere,
synes den jo ikke at have spundet silke, og dens nettofor
tjeneste synes udelukkende at skyldes denne privatheskatning.
De 100 mill. doll., der indkom ved forhøielsen af raajernets
pris, repræsenterer ikke mindre end 75 pet. af trustens for
tjeneste. Skulde den have nøiedes med priserne før 1898,
vilde dens udbytte være blevet mikroskopisk.
Medens staaltrustens værste ulykke maaske nok er den
skede overkapitalisering, kommer hertil ogsaa andre omstæn
digheder, ikke mindst den, at en saa uhyre virksomhed neppe
kan kontrolleres tilfredsstillende af enkeltmænd, særlig nåar
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
