Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Fri konkurrance eller statssocialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fri konkurrance eller statssocialisme.
kostet selskabet nogle millioner til Tammany Hall og maaske
ogsaa til republikanernes «Boss» senator Plath; men dem
kan det jo lade New Yorks magistrat betale, nåar den nu
forlanger en høiere pris af denne til straf for dens formaste
lighed.
Dette er langt fra noget enestaaende eksempel paa kor
ruption. Ogsaa det kunde forøges i det uendelige. Et eneste
saadant mere vil imidlertid være tilstrækkeligt. New York
har et udmerket system for befordring paa de forskjellige
sporveislinjer. Taksten er overalt den samme, 5 cent; men
for den kan man blive befordret hele byen over. Overalt,
hvor man ønsker at skifte sporvogn, forlanger man blot en
omstigningsbillet af konduktøren og kjører saa videre med den
første sporvogn, der gaar i den ønskede retning. Men dette
lader i sporvognstrusternes øine borgerne faa alt for meget
for deres penge. Ved at ophæve omstigningsbilletterne kan
der indvindes nogle millioner aarlig til trusternes kasse. Det
vil koste bra, ganske vist, hverken Tammanys eller republi
kanernes «Boss» er til fals for smaapenge. Men de er tilfals,
og hvad vegt ligger der for resten paa prisen; den skal tru
sten nok sørge for at faa igjen med renter fra det kjørende
publikum. Der er end nu nogen tvil, om ogsaa de menige
kongresmedlemmer vil indvilge; men trusten har jo raad til
at betale, saa den faar nok majoritet for udplyndringen.
Det vilde føre for vidt her at paavise, hvorledes denne
trusternes økonomiske magtstilling, som de misbruger med en
god samvittighed, er en af de væsentligste faktorer i den over
liaandtagende korruption, der gaar i svang i Amerika, ikke
alene i partiledelserne, ikke alene blandt kongresmedlem
merne, men blandt selve folket. Det er heller ikke nødven
digt, for det foranstaaende vil være tilstrækkeligt til at antyde
en af hovedgrnndene til, at trusterne er nødt til at ndpresse
hver cent, de paa nogen maade kan, af de usalige forbrugere.
Men disse forbrugere er jo seiv for største delen producenter
af en eller anden fornødenhed, og trusternes brandskatninger
formindsker saaledes ikke blot deres forbrugs-, men ogsaa
deres produktionsevne. Og efterhaanden som trusternes fman
cer kommer til at staa paa svagere og svagere fød der, fordi
der ikke længere er llere aktieselskaber at opsluge, og tru
sterne derfor ikke længere kan leve paa at sælge nye «ud-
587
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
