Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - I. Norges og Danmarks arv fra den store revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
selve havet til hjælp mot undertrykkerne dette land har
de vundet endnu en gang i høiere aandelig mening: gjennem
kunsten. Det folk som har kjæmpet for sin frihet og sin
fædrejord; den jord som dette folk har værget og frelst for
friheten, det er Rembrandts folk, det er Rembrandts land,
det er Goyens, Ruisdaels, Fverdingens land.
Dette er borgerdømmets kunst, her er demokratiets kunst,
kunsten som Ludvig den fjortende hådet og foragtet. Det
er frem tidens kunst i sin kraftigste spire. Det er til den ut
viklingen igjen knytter efter revolutionen.
Som normand maa jeg fremhæve Fverdingens navn.
Hvad Danmark skylder alle de andre nederlandske malere,
det skylder Norge gjennem Dahl først og fremst Everdingen
som den tidligste tolker av den nordiske skog- og fjeldnatur.
Paa det 17de aarhundrede, det borgerlig nederlandske,
fulgte det 18de, det chevalereske, renaissancens efterblom
string i den franske rokoko og Louis seize.
Utviklingens tidsskifter fra Hollands blomstring i det
17de aarhundrede til revolutionen av 1789 lar sig sammen
fatte for tanken knapt og uttryksfuldt i to verdenskjendte ord.
Først Ludvig den fjortendes ord om de frie nederlænderes
frie kunst, enevoldsherrens dom over Rembrandts, Frans Hals’,
Jan Steens og Ostades kunst: «ötez-moi ces magots», væk med
apekattene. Saa Rousseaus nye verdensrevolutionerende ord:
la os vende tilbake til naturen igjen. Til naturen og til
folkefriheten.
Om Ludvig den fjortendes og om Rousseaus ord dreier
verdens kulturutvikling som om to tapper. Og Rousseaus
ord knytter baandet for naturens sak og for folkefrihetens
mellem det 19de og det 17de aarhundrede. Ludvig den
fjortendes apekatter ces magots kom igjen som Ludvig
den sekstendes sansculotter. Det 19de aarhundrede blev først
tredjestandens borgerdømmets aarhundrede, siden fjerde
standens bondens og arbeiderens aarhundrede, i kunst
historien Millets og Meuniers aarhundrede.
Saavel Norge som Danmark fik sin arv av revolutions
aarhundredets erobringer og idealer. Hver paa sin vis. Hvert
av de to folk foreløbig paa en overmaade forskjellig
vis. Netop denne forskjel er betydningsfuld og oplysende,
særlig for at danske skal kunne forståa den norske kultur-
610
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
