Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - I. Norges og Danmarks arv fra den store revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
aldrig i sin Retning saa høit som Tidemand i sin .» Og
hvor hans sympatier og antipatier laa paa det punkt som
blev centralpunktet i den kommende strid: forholdet til ko
loritten (til de ægte lokalfarver og den rene tone), aner man
av følgende linjer i samme værk: «nåar det med Sandhed
siges om Eckersberg, at han skabte en dansk Kolorit,» saa
maa det strax tilføjes, at dette ikke var til Held, men til
Uheld for den danske Malerskole, som i et halvt Aarhundrede
har lidt under Følgerne af Eckerbergs «danske Kolorit».
Still i dette milieu, under disse kunstforhold, i det kon
servative Kristiania, under «Morgenbladets» og den dannede
opinions atmosfæriske tryk den unge Krohg, den unge
Thaulow, den unge Werenskiold med deres entusiastiske over
bevisning og deres kamplyst
Nei de møtende var ikke stemt: ikke samstemt til
høitid og brudefærd som i 48.
Den egentlige kamptid blev igrunden kort, seiren blev
forholdsvis hurtig vundet av de unge. De stod jo i forbund
med tidens fremtrængende magter: med Johan Sverdrups
seirende national-liberale politik.
Men ser vi nu tilbake paa kampaarene, da ser vi, at de
kunstneriske og kunstpolitiske seire har vært dyre og
skjæbnesvangre for den norske malerkunst. Spændingen har
vært for stor, motsætningerne for uforsonlige til at utløses i
et rikt og harmonisk kunstliv.
Det er en kjendsgjerning som ikke staar til at nægte, at
interessen for billedkunst i Norge er meget mindre den dag
idag end for 20 til 25 aar siden.
Kristiania kunstforening, som blev kamppladsen for hoved
slagene i de første aar, og som i 1880, netop i det aar da
striden indvarsledes paa dens generalforsamling, hadde naadd
sit høieste medlemstal med en aarsindtægt paa 20 tusen kro
ner, sank i de nærmeste 5 aar ned til et budget paa 11 tusen,
og i de næste 10 aar (indtil 1905) under 6 tusen kroner.
(Efter et direktionsskifte forleden aar viser föreningen en lyk
kelig opadgaaende bevægelse.)
Hvor har det kunnet være anderledes, nåar saa mange
av vore malere formelig synes at lægge an paa at drive publi
kum tilbake: Fienden, det er publikum, som Christian Krohg
forleden aar resolverte om den kunstinteresserte almenhet,
620
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
