Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Samtiden. 1907.
Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenbavn bosten 1906.
for utstillingens helhetsindtryk, men endog for fruens eget
kunstnerry. Han vilde f. eks. ogsaa tildelt Hans Heyerdahls
overflødig dominerende parti en mere diskret rolle. Og han
vilde frem for alt ha utnyttet med en ganske anden forstaaelse
de dekorative værdier i Gerhard Munthes og Oluf Thornes
bidrag, som nu var delvis eller helt spildt for utstillingen.
En mindre ekscentrisk, en mere taktfuld ordning skulde kunne
ha øket værdien av utstillingens helhetsvirkning jeg mener
uten overdrivelse med en 20 procent.
Der fandtes blandt de utstillede arbeider nogen ganske faa,
høist en fire til fem billeder, som paa en eiendommelig maate
faldt ut av tonen. Det var for det første Hans Heyerdahls
portræt av fru Laura Gundersen, og endnu mere hans unge
pike som læser et «kjærlighetsbrev» ved aftenslys, begge fra
1878, de to eneste i grunden av alle hans billeder paa utstil
lingen, som til fuld beundring viste i hvilken grad Hans
Heyerdahl er en født kunstner, en maler av Guds naade.
Fremdeles Eilif Peterssens portræt av Harriet Backer,
ogsaa fra 1878, og Harriet Backers «Andante», malt i Paris
1881, en fint gjennemført og fnldkommen valørægte studie av
et interiør i Cluny, endnu i dæmpet Miinchener-brun atelier
tone, med en staffage-figur en dame i blek rosa som
falder absolut ut av valøren. Frøken Backer, som i sin senere
kunst har drevet valørmaleriet til en fremragende høide, med
overlegen evne til at fange lysets fjærboldspil over alle vægger,
over alle flater, mellem alle fremspring viser ved denne
staffagefigur at for hende og for hele den kreds som fik sin
utdannelse i Miinchen samtidig med hende, var valøren ved
dette tidspunkt endnu et uklart, halvt eller helt übevidst
begreb.
Jeg kan for min egen del nøiagtig datere, nåar dette
begreb for første gang naadde til min bevidsthet. Det var
under verdensutstillingen i Paris i 78, i en korrespondance fra
maleren Fredrik Collett, som fremhæved franskmændenes
overlegenhet i valørmaleri. Næste gang jeg støtte paa begre
bet, var i Fromentin’s maitres d’autrefois, som jeg læste det
følgende aar paa Eilif Peterssens anbefaling.
625
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
