Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Efter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn høsten 1906 - II. Vor malerkunst siden gjennembruddsaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kfter den norske kunstutstilling i Kjøbenhavn hosten 1906.
og Erik Werenskiold, som mer end nogen anden
leded 90-aarenes maleriske syn. Især gjælder det gruppen
omkring Egedius, at den samlet sig om Werenskiolds kunst,
i dypere sympati for Werenskiolds aandelig avklarede
styrke end for Krohgs mere voldsomme kraft.
Det er kunsthistorisk oplysende, hvad Halfdan Strøm har
meddelt om Werenskiolds betydning for hans videre selvut
vikling, efter at han allerede fra mitten av 80-aarene under
Krohg hadde utviklet sin frodige maleriske evne til en sjelden
djærv kraft. «Før jeg reiste ut,» fortæller han det var i
1892, med et større stipendium, til Paris «saa jeg Erik
Werenskiolds portræt av Erika Nissen, det fik mig i den
stemning, at jeg fandt alt det jeg havde gjort saare uskjønt.»
Der var hos den unge Egedius, baade i hans billeder
og i hans utkast, rike og store tanker, som pekte paa nye
veie for vor malerkunst, i flere retninger ogsaa for et fyl
digere og aandfuldere landskapsmaleri: en ægte koloristisk
stil, som dog gav rum for et mere mangfoldig individualiseret
liv, og som bredte jorden ut for os utenfor havestakittet
og den nærmeste landevei, med himmel og med drivende
skyer, «solens eventyrlande».
Paa en slik utvidelse maa vi vistnok nu (efter Egediuss
død) taalmodig vente en stund. Holbø gir os meget, nåar han
er bedst. Ogsaa Eiebakke i enkelte lykkelige grep.
Og Astrup Hvad Astrup gav til utstillingen i Kjøben
havns kunstforening var fuldkommen nyt ogsaa for mig.
Her er igjen en ung kunstner som tænker større og føler
rikt
Men av 90-aarenes kuld er det forholdsvis meget faa som
med Sohlberg dyrker et storlinjet landskap. Man kan tit
støtes ved hans tone, finde at han ikke synger rent.
Men man føler en energisk og eiendommelig personlig
het, som ikke følger strømmen, men som vil noget med
sin kunst.
Røros kirke og kirkegaard ved nat (fra 1904) hører til de
betydelige kunstværker, som man ikke let glemmer. Halvt
som en gammel flandersk primitiv, halvt i en moderne syn
tese uttaler han et eget fantastisk drømmende følelsesliv (som
minder om Dredsener-romantikken i begyndeisen av forrige
aarhnndrede).
635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
