Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Sandhed og digt om Harald Haarfagre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
dette fund, at vore forfædres liv har været rigere, og at folk
har hävt større velvære, flere krav til livet, end vi hidtil
havde troet ; særlig har alle de sager baade til nytte og hygge,
som en kvinde har eiet, været merkelig mange. Men Osberg
fundet fortæller os ogsaa om förbindelser med sydligere
lande. I gravkammeret er der fundet rester af et aaklæde,
som maa være kommet fra Sicilien eller Østerlandéne.
Blandt planterester i haugen var der en valnødskal, som
vidner om, at en viking eller kjøbmand i Vestfold har ført
valnødder med sig hjem fra Frankrige eller England. Merke
ligere er det dog, at der i Osbergskibet i en liden trææske
blev fundet frø af karse og i en træskaal frugter af vaid
planten, isatis tinctorea. Vi kjender eliers intet til, at disse
planter, som jo heller ikke har indfødte norske navne, nogen
sinde er blevet dyrket i Norge. De maa være indført fra
Vesteuropa, snarest fra Frankrige, hvor karsen blev brugt til
at spise, og hvor man af vaid fik et yndet farvestof, som folk
brugte til at farve sine tøier og sin uld blåa med før indigo
kom i brug. Karl den store paabød i 805, at der paa hver
kongsgaard skulde dyrkes vaid. Men er end vaid og karse
fremmede vekster, saa maa de dog have vokset i den i
Osebergskibet hauglagte vestfoldske kongedatters urtegaard.
For det er karsens blade, som spises, og vaidplantens blade,
som bruges til farvning; frøet og frugterne har intet værd 1 .
Vi lærer da af Osebergfundet, at der for tusen aar siden i
bygderne ved Kristianiafjorden blev drevet virkeligt havebrug.
Osebergskibet vil kanske ogsaa kunne lære os om den
før omtalte forbindelse med Danmark. Paa en bjelke, som
prof. Gustafsson har vist mig tegning af, ser vi under det
udskaarne dragehoved flere underlige smaa billeder, deri
blandt et ansigt med langt overskjeg og en orm, hvis krop er
sammenrullet som en spiral. Disse billeder, som vel har
været tillagt en eller anden symbolsk betydning, finder vi
igjen paa de ældste mynter, som er præget i de nordiske
lande. Flertallet af forskere mener, at disse mynter er danske,
snarest fra Hedeby i Sønderjylland, og præget i slutningen
af 9de aarhundrede. De er efterligninger af mynter, som
Karl den store lod slaa i Dorestad, men indeholder en række
1 Planteresterne i Osebergskibet er undersøgt af direktør Jens Holmboe.
644
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
