Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fridtjof Nansen: Videnskab og moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fridtjof Nansen.
har lært af historien! Det er den samme erfaring, som for
tælles omigjen og omigjen. Ingen sandhed lever evig, enhver
sandhed har sin tid, og nåar dens time er kommet, er det
ligesaa faafængt at kjæmpe mod den, som det er at forsøge
at opretholde den, efteråt dens tid er forbi. Presteskabet
ønsked at stanse jordens bevægelse, fordi de mente, den var
farlig for deres doktriner, og de tvang Galileo til at sverge
paa, at den stod stille. Jorden stansed ikke, men preste
skabet rendte hodet mod en væg, og de blev nødt til at for
andre sine doktriner for at klatre over væggen. Slig har det
altid gaat. Det er ingen hjælp i at udskjælde videnskaben
fra dens paastande, den har gaat og vil altid komme til at
gaa sin vei uforstyrret i sin søgen efter sandhed, seiv om
den slukker aldrig saa mange illusioner og lar mange af os
staa haabløse igjen efter tabet.
Det rigtige er at la vore idéer og doktriner bli prøvet
og lutret i videnskabens nye lys, foråt vi ikke skal gaa
tilbunds; og dette er, tror jeg, nu mere nødvendigt end nogen
sinde før, saameget mere som videnskabens nye idéer vil
i fremtiden naa ned til en meget større del af befolk
ningen end tidligere; og der er i den moderne videnskab
fremkommet tanker om tilværelsen og universet, som
kan bli meget farlige, hvis man ikke er forberedt til at
modta dem.
De etiske begreber, saavelsom alle tanker om selve livet
og dets værdier, har som sagt til enhver tid i hoi grad været
afhængig af videnskabens udvikling; men denne afhængighed
har i de sidste aarhundreder stadig tiltaget, navnlig efter
naturvidenskabernes store fremskridt. Da Copernicus rysted
verdens centrum og slynged jorden ud paa dens bane rundt
solen og gjcnnem rummet, saa betød dette en vældig revo
lution i tankens verden. I middelalderen havde jorden og
mennesket været verdens centrum; nu blev vi bare et lidet
übetydeligt led i kredsløbet. Modsætningen er som mellem
to poler. Den ene pol var det indbildske barns stadium,
hvor vi seiv med alle vore idéer var midtpunktet, og univer
set var skabt til vor fordel. Men udviklingen har ført os
henimod den anden pol, den melankolske ynglings stand
punkt, hvor vi, menneskeheden, og hele tankeverdenen sim
pelthen er forbigaaende former.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
