Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Alexander Kielland. I. Til Konsul Andreas Sømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lille Juleaften, Molde 1902.
Breve
men ogsaa en ganske anden Stilling. Man kan seiv gjøre en
hel Del paa egen Haand, ja, det forlanges af Amtmanden,
at han bandier seiv og ikke spør for meget. Det er derfor
dobbelt jilt med disse lange Reiser paa 4—5 Dage, hvor der
er alverdens Ting, som venter paa at afgjøres: en Brygge, en
Veistnmp, en Bro, nyt Poststed, daarlig Lensmand m. m.
Hiis Maren 1 , jeg savner hende saa ynkeligen i Kvartetten, —
den har jeg beskrevet til Fredrik.
Kjære Ven! Klokken er halv et og Solen gaar lavt fra
den ene Fjeldtop til den anden indtil Klokken 2, saa er det
forbi; Fjorden ligger blank, saa nær som Bredevandet hjemme
med Skarv og Erfngl, Maager og en Hval, som nogle paa
staar er en Nise. Jeg skal lave brændte Mandler, Bisp og
Punsch i Eftermiddag, vi venter Frøken Holst 2 ; alle er friske;
her er mildt og deiligt Veir idag.
Men jeg mindes de gamle Lille-Jnlaftener ak! hvor
for skal Livet være saa bittert i Enden? mon ikke de har
det bedre, som led ondt i Barndommen? Vi de forkjælede
Børn af de rige og kjærlige Forældre, vi sidder og stirrer
paa de gyldne Tider gjennem Taarer; det er jo ikke Utak
nemmelighed, men det maa være den bitre Følelse af, at
Livet har rakket En saa ilde til, at man ser tilbage med
noget, der ligner Anger over sig seiv. Jeg ser os ide gråa
Strikkehner til at trække ned over Ørene, nåar vi hang paa
Vandbordet under Storstnvindnerne for at se i Gardin
sprækken, om der var .Tuletræ, og Lngten af Noahs Ark, og
senere af Tinsoldater og af Kork-Pistolerne! jeg ser os
lige op til Champagnen i det halvmørke Klubværelse, nåar
vi gav Drikkepenge for Aaret, det er elendigt, at jeg ikke
idag kan gaa hen og tåge dig i Haanden og passe paa, nåar
dn gaar forbi, at du smager min Julepimsch! Det begynder
nok nn snart at føles for mig, at jeg har ladt mit Liv til
bage i Stavanger; jeg faar tåge fat og gjøre Nytte; men lad
1 Fru konsul Sømme, som spillede piano i K.s kvartet i Stavanger.
2 K.s dengang tilkommende svigerdatter, nu fru J. Z. Kielland.
Din Alexander.
Skriv snart.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
