Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Fjeldgård: Den jyske bevægelse. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn 1907.
Paul Fjeldgård.
Den jyske bevægelse.
Om disse forhold handler Jakob Knudsens sidste bog,
romanen «Fremskridt». Bogens titel er ironisk ment; dens
formaal er at vise det saakaldte fremskridts afmagt overfor de
personlige og sociale sprængninger, som det i sin tøilesløse
naturstridighed foraarsager. Desværre er det gaaet Jakob
Knudsen med denne bog, som det gaar saa mangen tendens
forfatter: han misfarver i god tro fremskridtets repræsen
tanter, fremstiller dem som ynkelige, latterlige eller ligefrem
uvederheftige personer, hvorved alle vægtforhold paa en
ganske naturstridig maade (o nemesis!) forrykkes til fordel
for den aandeliggjorte naturs og besindige forstands talsmand.
Denne mand fremstilles med rig og rund menneskelighed,
med lyder og dyder, et kraftigt væsen af kjød og blod i slægt
med forfatterens egen sunde natur. Han gaar ud af kampen
som en i mange maader slagen mand, men seierherre i kraft
af sin personligheds faste og lødige støbning, medens hans
modstandere er veiret bort som de avner, det har behaget
forfatteren at gjøre dem til. Et rigere og mere frugtbart
opgjør burde have fundet sted med myndige, fuldvægtige
repræsentanter for det tyvende aarhundredes liv. Den gamle
tid vilde lige fuldt have reddet sine dybe personlige værdier
ud af kampen men et stærkt og klart lys vilde vælde
fremover, visende slægtled af mænd, der født under den
tekniske storudviklings stjerner formaar at optage tidens
indhold i deres bevidsthed uden overlladiskhed, og dog uden
at personligheden sprænges.
Om denne ny menneskedannelse, som det nittende aar
liundredes romantik, naturalisme og nyromantiske retninger
hver ad sin vei stilede imod, vil den nærmest foreliggende
literatur samle sin opmærksomhed. Jakob Knudsen betegner
et udviklingsløb, der just nu er stanset og vil lukke sig om
sig seiv. Joh. V. Jensen anslaar med genial kraft en række
glimrende optakter til det, som skal komme tvivlsomt om
han nåar videre. Men om de forsøg, som af andre unge
digtere gjøres i retning af intensiv fordybelse i tidens strøm,
skal en følgende artikel handle.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
