- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
53

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naturfølelse.
ved at se Jotunheimens tinderække første gang danse frem
gjennem skoddedækket, jeg har færdes paa Vidda, saa ensom
heden gjorde mig var og folkesky, skogskjælven har taget
mig i ødemarkerne øst for Nisser, jeg har seilet i en torden
paa Sognefjorden, som i tindrende sommerluft paa Hardan
gerfjords vande, jeg har kjendt jubelen ved at jage ned over
i bølgedalen i en nordlandsbaad dristig seilet. Mere jeg
kjender geologens glæde ved at se naturfenomenet udfolde
sig i den norske naturs storslagne, rene træk, som botani
kerens fryd over et uventet fund af en uanselig fjeldplante.
Ja mere endda jeg har havt den uforlignelige følelse ved
seiv at tinde klar sammenhæng i fænomener, hvor det ikke
før var seet i vort mangfoldige land. Jeg mener derfor at
have lov til at tale med om naturfølelse og jeg er ikke
jæger seiv. Men alligevel vil jeg sige, at mere intenst har
jeg aldrig havt følelsen af personlig, direkte at høre med
seiv i sammenhængen i den norske natur, end nåar jeg
seiv uøvet —en enkelt gang har været paa jagt. Kan hænde
det var atavistisk tilbageslag i instinktet, men vel saa rime
lig føles det saa, fordi man kjender sig hørende hjemme
som mere direkte aktivt led. I hvertfald kan det ikke være
tvil om, at det var et tillæg i min naturfølelse, om det saa
skyldtes lige übevidst naturgrund som hos Asbjørnsens bygde
jægere.’ Og vi har vanskelig raad til at undvære noget tillæg
i vor følelse af at høre hjemme i vort land.
Vel at merke, jeg taler her om den jagt, som virkelig
hører hjemme i norsk natur. Der findes nok af fashionable
jægere, som ingensteds hører hjemme, uden i Snobbery. Jeg
har tilfældigvis faaet til naboer en saadan gentlemanelub, som
vel vil være noget af det første. Men det er ikke vildt, som
hører hjemme i norsk skog eller hei, de sporer op paa dets
egne frie veie. De leier begrænset areal, og her har de sat
ud indført tysk hare hvis bastardafkom har ødelagt
instinktet hos harebestanden omkring og taget charmen fra
den gamle jagt, med losens gang i regulær ring, med ud
nyttelse af kjendskab i terrænet eller evne til at gjøre sig
hjemme der foruden at tyskerne har ødelagt frugttrær
omkring for tusender af kroner 1 . De sætter ud fasaner, som
maa fodres om vinteren for at kunne holde sig seiv fredet i
1 Merkværdig nok strækker norsk lov ikke til at paala?gge erstatningspligt.
53

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free