Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Naturfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturfølelse.
for at verge naturlivet der i oprindelig skik. I Tyskland
freder man sjeldne trær og urter, som vi først nylig
har begyndt at frede oldtidsminder. I Sverige er der dannet
förening med lignende maal. I vort lange land skulde det
falde uvanlig let at redde unda tilstrækkelig store stykker
urørt af civilisationens indgreb. Man skulde f. eks. før frede
absolut det sydligste fuglevær i landet, Rott, i stedet for at
opleve en national skam som den aarlige lemlæstelse af
tusender af maaseunger og ogsaa den skam, at en dyr
læge erklærer dette for ikke at være dyrplageri, om man
kan tro aviserne. Det skulde være plads til et rundeligt
stykke skogland f. eks. i Aamli eller Tørdal, hvor ikke alene
skogen fik vokse til som urskog, men ogsaa bæver og elg
og selve Bamse Brakar fik ordne sig paa egen vis i fred,
man skulde kunne holde botaniske probenrøitere fra Knutshø
o. s. v.
Det gjælder at tåge lidt ordentlig i med omraade, for
det gjælder at faa reddet virkelig fri natur, ikke blot natur
historiske raritetskabinetter.
Men det gjælder ogsaa i naturbeskyttelsen ikke at skyde
over maalet, gaa over til unatur. Det kan være saare bra
at forbyde de uhyre reklameplakater ved naturskjønne steder
«Mustads margarin» ved jernbanelinjerne averterer ikke
kultur. Men det er sentimental unatur at ville hindre
udnyttelsen af store, stedserindende rigdomskilder som Troll
hättan eller Sarpen af hensyn til naturskjønheden. Og det
er unatur ligesaavel at ville hindre stenindustrien ved at
afmale skrækindjagende, nåar det blir målet sort paa et
kart som skeet i Sverige hvorledes stenbruddene tager
skjønheden af skjærgaarden, og det er unatur, nåar man ved
lovbud i Saehsen vil bevare sandstensvæggene ved Elben
som Potemkin-kulisser for turisterne paa dampbaadene.
Der maa i det hele ikke stilles op rent mekanisk en
modsætning mellem natur- og menneske-verk, paa det bygges
ingen naturfølelse naturlig op. Det er noget i dette som
med Akershus. For et øie, som var daglig vant til at se
murvæggene fra de forskjellige aarhundreder reise sig over
det fint rundede, isskurete fjeld, virkede det kanske først som
en vandalisme, nåar dynamiten satte de rette vægflader i
stedet og jernbanetunnelen igjennem. Kommer man tilstræk-
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
