Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. II. Indenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
bruges til begunstigelse af andre uvedkommende interesser.
Uviljen mod de private jernbaneselskaber i de Forenede sta
ter, som har ført til, at ogsaa her kravet om statens over
tagelse af jernbanerne er blevet reist, skyldes ikke saameget,
at jernbanernes faktiske transportmonopoler er blevet misbrugt
til en berigelse af jernbaneselskaberne seiv paa publikums
bekostning; tvertimod har de amerikanske jernbanefore
tagender gjennemgaaende været ret lidet lukrative. Men
sterke økonomiske interessegrupper har formaaet at faa magt
over jernbanernes styrelse og anvendt denne til ensidig be
gunstigelse ved specielle fragtreduktioner etc. af sine egne
særinteresser og til skade for andre konkurrerende eller kol
liderende interesser. Noget saadant kan selvfølgelig ogsaa
tænkes for vandkraftanlægs vedkommende.
Men ogsaa en anden omstændighed maa her haves for
øie. Disse monopoliserende sammenslutninger medfører ofte
en indskrænkning i ndnyttelsen af et lands naturlige hjælpe
kilder, der med hensigt lægges brak for at hindre en for
sterk produktion, som kunde trykke priserne. Et karakter
istisk eksempel herpaa er det tyske kulsyndikat, der i stor
udstrækning opkjøbte kulforekomster, ikke for at udnytte
dem, men kim for at hindre skadelig konkurrence ved
deres udnyttelse af andre. En saadan fremgangsmaade
kan der ofte ikke være saa meget at sige paa, saa
længe som den indskrænker sig til en begrænsning af
produktionen til fordel for indenlandske producenter. En
saadan begrænsning af produktionen kan endog være natio
nalekonomisk vel forsvarlig, hvor det f. eks. g jælder at for
hindre, at prisforholdene paa et udenlandsk marked ødelæg
ges til skade for et lands produkter gjennem en altfor
sterk tilførsel. Anderledes stiller derimod sagen sig, hvor en
saadan begrænsning af udnyttelsen af et lands naturlige
hjælpekilder ikke sker til fordel for indenlandske, men for
udenlandske producenter. Hvor interuationale sammenslut
ninger eller udenlandske finansmænd faar adgang til at
«kontrollere» indenlandske bedrifter eller udnyttelsen af in
denlandske naturlige herligheder og benytter sig heraf til at
indstille disses drift eller udnyttelse for ikke at «demorali
sere» markedet, er det klart, at dette i aller høieste grad er
stridende mod vedkommende lands interesser. Xoget saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
