Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. II. Indenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
lande, og at fossespørgsmaalet derfor ogsaa hos os har saa
at sige baade sin positive og sin negative side. De tekniske
og økonomiske faktorer, man hos os har at regne med, er
de samme som i andre lande eller ialfald analoge, men der
imod er rigtignok de retslige faktorer hos os i høi grad
forskjellige, og det kan derfor ikke undgaaes, at spørgsmaalet
hos os maa løses paa en anden maade end i andre lande,
hvor de retslige forudsætninger er andre.
Medens nemlig i de kontinentale stater vasdragene helt
eller ialfald for en væsentlig del henhører under staten, er
det i vort land og forøvrigt ogsaa i Sverige, Finland og Stor
britannien g r u n d e i e r n e, som disponerer over vandfaldene.
Det er klart, at dette betinger en ret væsenlig forskjel ved
fossespørgsmaalets løsning baade med hensyn til maal og
midler. Ligesaa urimeligt som det i Storbritannien, hvor
mineralier og metalanvisninger tilhører grundeierne, vilde
være uden videre at afkopiere de foranstaltninger paa berg
væsenets omraade, som i den senere tid er trufne i Preussen
eller i Sverige, hvor man har et bergregale, ligesaa betænke
ligt er det i Norge, hvor vandfaldene er privat eiendomsret
undergivne, uden videre at trække analogier fra de kontinen
tale stater, hvor vandfaldene henhører under staten.
For nu først at behandle spørgsmaalets «positive» side
saa har vi seet, hvorledes bestræbelserne i de kontinentale
stater har været rettede paa at forbeholde staten saa meget
som mulig fordelene ved vandfaldenes stigende værdi. Spørgs
maalet synes da ogsaa i disse lande at stille sig ret enkelt,
nemlig hvorvidt staten, under hvem vandfaldene hører, skal
fortsætte med praktisk talt at bortforære store værdier til den
første og bedste koncessionær, eller om det ikke er baade
rimeligere og rigtigere, at denne stigende værdi kommer staten
og dermed det hele samfund tilgode. Saa enkelt stiller spørgs
maalet sig ikke hos os, thi i vort land er vandfaldene privat
eiendom, og skal staten her kunne kræve nogen andel af
værditilvæksten, saa maa det ske paa andre fundamenter
end ide kontinentale stater. Gives der da noget saadant
grundlag, hvorpaa der hos os kan begrundes et krav for
staten paa andel i vandfaldenes stigende værdi?
Her kan da for det første henvises til bestemmelserne i
vasdragslovens § 25, hvorefter kongen kan meddele tilladelse
72
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
