Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. II. Indenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fossespørgsmaalet.
siges ikke at høre hjemme i praktisk politik, men i den ver
den, hvor man fantaserer.
Ikke desto mindre har dog statsmonopoltanken
været oppe ogsaa hos os, dog ikke som noget helt og kom
plet vandkraftsmonopol for staten med eneret for denne til
ndnyttelse af vandfald og distribution af vandkraft, men i
den mere reducerede form som et statsmonopol alene
pa a regulering a f vasd r a g. I stedet for overens
stemmende med vasdragslovens § 25 at meddele private per
soner tilladelse til udvidelse eller regulering af fosse og
strømme saavelsom kanal- og dæmningsanlæg, forbygninger
eller andre arbeider i vasdragene, i hensigt at nyttiggjøre
våndet i industriens tjeneste, bør staten, siges der, seiv for
beholde sig at udføre disse saakaldte «reguleringer» mod her
for at tåge sig betalt af dem, hvem disse arbeider kommer
til nytte. Ved et saadant reguleringsmonopol vil de private
vandfaldseiere beholde sine vandfald og vandkraftanlæg og
seiv besørge udnyttelsen af vandfaldene og distributionen af
den udvundne kraft til kraftkonsumenterne, og blot det ved
reguleringerne udvundne tillæg af kraft forbeholdes staten til
afgivelse paa nærmere aftalte vilkaar til de private vand
kraftanlæg, som berøres af reguleringerne. Det siger sig
seiv, at mange, ja vel endog de fleste indvendinger, der kan
fremsættes mod et fuldstændigt vandkraftsmonopol for staten,
ikke vil kunne gjøres gjældende mod et saaledes begrænset
reguleringsmonopol for staten, men paa den anden side er
dog seiv denne mere begrænsede form for et statsmonopol
ikke hævet over enhver kritik. At staten leilighedsvis, hvor
dertil maatte være anledning eller opfordring, kan eller en
dog bør udføre saadanne reguleringer for egen regning, sær
lig hvor de er af større og mere vidtgribende betydning, er
der intet at sige paa. Men forholdet stiller sig ganske ander
ledes, hvis man forlanger, at saadanne arbeider som regel
kun skal kunne udføres af staten. Mod et saadant statsre
guleringsmonopol synes ialfald endel af de indvendinger, der
er fremsatte mod et almindeligt vandkraftsmonopol for sta
ten, fremdeles at kunne gjøres gjældende. Hvor ikke særlige
grunde taler for statsforanstaltninger paa dette omraade, bør
man vel ogsaa her helst give det private initiativ fuld an
ledning til at udfolde sig, mod at samfundets interesser
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
