Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Fossespørgsmaalet. II. Indenlands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
tilkommer den ogsaa i forhold til de indenlandske eiere.
Man maa da være opmerksom paa, at den berigelse, som
staten paa denne maade skaffer sig, kommer til at ske ikke paa
de udenlandske vandfaldskjøberes, men paa de indenlandske
vandfaldssælgeres bekostning. Men paa en saadan berigelse
synes staten intet i høiere forstand retmæssigt krav at have,
seiv om en saadan konfiskation kan holdes klar af grund
lovens § 105.
Man har dog paa forskjellige maader søgt at begrunde
berettigelsen af en saadan ekstraberigelse for staten ved salg
af vandfald til udlændinger, men de herfor førte ræsonne
menter virker ikke synderlig overbevisende. Man har saa
ledes henvist til, at overdragelsen til fremmede af vandfald
og andre faste eiendomme kan medføre farer for politiske
forviklinger samt ulemper, forviklinger og skadelige følger
ogsaa af anden art, hvorfor staten, nåar den giver tilladelse
til en saadan overdragelse, maa kunne betinge sig «et rime
ligt vederlag for, hvad den seiv resikerer». Hertil maa imid
lertid bemerkes, at en saadan «geschäft» neppe er den norske
stat værdig. Er det saaledes, at overdragelse til fremmede
af vandfald kan medføre farer for politiske forviklinger samt
ulemper, forviklinger og skadelige følger ogsaa af anden art,
et spørgsmaal, som ikke her nærmere skal undersøges, saa
er det statsmyndighedernes pligt mest mulig at søge at for
hindre eller formindske saadanne ulemper, forviklinger eller
skadelige følger i tilfælde endog ved at forbyde eller ialfald
mest mulig søge at indskrænke saadanne overdragelser, men
det passer sig virkelig ikke for den norske stat at overtage
den slags resikoer mod «provision».
Hermed er det dog ikke sagt, at en berigelse af staten i
forbindelse med vandfalds og andre faste eiendommes over
dragelse til udlændinger i ethvert tilfælde behøver at være
überettiget. Finder statsmyndighederne det paakrævet at
Jiindre eller vanskeliggjøre udlændingers adgang til at érhverve
vandfald eller andre faste eiendomme her i riget, saa maa
dette selvfølgelig ogsaa kunne ske i form af bebyrdende vil-:
kaar og ekstraordinære paalæg, seiv om staten heraf høster
en fordel. Men statens berigelse er dog ikke her det egent
lige øiemed for de bebyrdende vilkaar og ekstraordinære
paalæg.
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
