Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Abydos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abydos.
huse, halvt overgroede af en vidunderlig planterigdom, gav
den en vis lighed med en uhyre blomsteropsats. Her skulde
jeg gladelig slå mig ned ! Beboerne, åbenbart instruerede, stod
langs husvæggene og havem urene og hilste os høtligt idet vi
drog forbi. Ved alle vejskil var vagter udsatte. Alt tydede
her på en ualmindeligt udviklet samfundsorden; i denne egn
bor rigtignok også en mængde Kopter.
Atter kom vi ud på et umådeligt Nil-dige, og snart red
vi som på en molo midt i en vældig havbugt. Oversvøm
melsen var vistnok i aftagende, men dog endnu ansélig nok
til at give en forestilling om hvad den kan være på sit
højdepunkt. Her, som andetsteds, undres man ikke længer
over den kendsgerning at Nilen fra år til andet kaster i havet
en vandmasse, der er fem gange så stor som Donauens.
På engang bemærkede vi at vor fortrop havde gjort
holdt og alt eftersom vi efterfølgende rykkede på, stod vi der
ien tæt klynge uden at kunne komme videre. 1 Diget var
nemlig for at give vandflommen frit løb indover markerne
gjennembrudt i en bredde af henved hundrede alen, og der
nede lå nu to Nilbarker og traf sine tarvelige förberedelser
til at sætte os over. Det var et übeskriveligt optrin fuldt af
larm og forstyrrelse ; alle vilde være de første i bådene; he
stene stejlede og slog bagud idet de med stokkeslag dreves
ombord; æslerne kastedes bogstaveligt ned i rummet; Euro
pæerne bandede og de indfødte skreg som vanvittige i mun
den på hverandre. Strømmen gik rivende gennem digega
bet og bådene svingede over ved hjælpafen skrøbelig trosse.
Ved landstigningen den samme scene; snart var der skibet
æsler og heste uden ryttere, snart ryttere uden ridedyr; for
nogle var førerne blevne tilbage og der var intet andet for
end i højstegne personer at gjøre jagt på vore langørede dyr,
der strax i jævnt trav havde taget vejen videre henover diget.
Efterhånden begyndte landskabet at højne sig, den dyrk
bare jord ophørte og vi red ind i ørkenen der strækker sig
milevidt henimod de vestlige bergkamme. En enlig araber
hytte lå i sandhavet; ved muren stod et vandtroug; det var
en gammel sarkofag. På taget stod en hund, og en kamel
var bundet et stykke fra husvæggen, übevægelig stod den
1 Saa langt er stykket fuldt udarbeidet i renskrift; fortsættelsen foreligger
kun i raskt udkast.
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
