Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bj. Eide: De socialistiske partier i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De socialistiske partier i Frankrige.
ser, som saa pludselig var flammet op, sluknede ikke straks
ved Clémenceaus optræden. Der kom streik efter streik,
hvor arbeiderne offentlig opfordredes til tyveri, brandpaasæt
telse, plyndring og drab. Clémenceau vækkede da tillive de
beskyttelseslove, som hans forgiængere rolig havde ladet sove.
Den ene efter den anden af de ild-flammende oprørstalere
blev arresteret, tiltalt og hver gang idømt den strengeste straf,
loven tillod. Og da socialisterne som svar paa denne over
raskende frontförändring vilde arrangere en gadedemonstra
tion i Paris den Iste mai 1906, der i vældighed skulde ligne
oprørstogene under revolutionen, da kvalte Clémenceau det
hele ved at kasernere 50000 soldater i Paris.
Kort efter kom valgene. De gav Clémenceau en saa
stor radikal majoritet, at han kunde klare sig udmerket uden
socialisterne. Og derved var bruddet mellem dem givet.
Det kom ikke straks, tiltrods for at Clémenceau fortsatte som
før. Han gik endog saa langt som til at «lave» et komplot
og foretage en masse husundersøgelser, der skulde bevise,
at det egentlig var monarkisterne og bonapartisterne, som
stod bag al uroen i arbeiderkredsene. Han gik ogsaa saa
langt som til at arrestere to af landsarbeiderforeningens stor
matadorer, Bousquet og Levi, den 7de juni sidstleden, og han
betænkte sig ikke paa at tåge kraftige repressalier i anled
ning den tragikomiske vinkrise i syden, især da det 100de
infanteriregiment negtede at marschere, og det 71de endog
plyndrede et arsenal og gjorde væbnet mytteri.
Tiltrods for alt dette vedblev kammerets socialister i
formen at staa som et regjeringsparti. Det var Gustave Hervé’s
optræden og de antipatriotiske resolutioner, han tvang frem paa
det socialistiske landsmøde i Nancy, der gjorde bruddet aabent
og formelt. De radikales landsmøde, ogsaa i Nanc}r, erklæ
rede samarbeidet umuligt, og i kammeret fandt der vold
somme og pinlige opgiør sted mellem Jaurés og hans gamle
kamerater og medarbeidere inden regjeringen Briand og
Viviani. Den ene efter den anden af socialistførerne erklæ
rede høitidelig, at deres parti fra nu af var traadt ud af bloc’en
og gaaet over til oppositionen. Jaurés erklærede spydig, at
hans parti var forberedt paa at støtte regjeringen og majo
riteten i dens arbeide for at gjennemføre de radikales store
sociale programsager, der vel at merke var dem paatvunget
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
