Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bj. Eide: De socialistiske partier i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De socialistiske partier i Frankrige.
var selve Georges Clémenceau. Det gaar ikke an at sige, at
indignationen ikke var egte, men sikkert er det ialfald,at regjerin
gen og majoriteten var reddet, det lidt prekære samhold styrket
og anledningen givet til at kaste overbord endel besværlig
socialistisk dækslast, som i et letsindigt øieblik var taget ombord.
Paa den anden side stod ogsaa socialistpartiet der efter
bruddet med en sundhedsfarlig overlæsselse, som de havde
paadraget sig i samarbeidets og magtens lykkelige tid. I
mange aar var der gaaet en sterk strømning mod venstre,
og den havde ført med sig en mængde vælgere og politikere
som med lethed og næsten uden at merke det overskred den
udviskede grænse mellem de borgerlige partier og socia
listerne. Det saa indtil for kort tid siden ud som om disse
sidste før eller senere maatte blive dominerende, og det var
en meget smitsom mode at pynte sig med socialistiske idéer.
Det er klart, at deres oprigtighed og overbevisning blev sat paa
en haard prøve, da deres parti blev isoleret, og grænsen mellem
det og de borgerlige partier pludselig videt sig ud til en afgrund.
Ogsaa inden det gamle socialistparti havde den lange
deltagelse i magten frembragt en samling, som igrnnden ikke
var ganske naturlig. Det havde længe været delt i forskjel
lige grupper, hvis uenighed om midler og veie var saa skarp,
at samarbeidet ikke i længden kunde fortsættes. Og ved
landsmødet, 1882 foregik den store splittelse i to partier,
som paa de fleste punkter bekjæmpede hinanden af alle
kræfter. Det var paa den ene side Jules Guesde, der sam
lede om sig de ortodokse tilbedere af Karl Marx, der ikke
vilde vide af nogetsomhelst samarbeide med de borgerlige
partier. De vilde kun gjennem agitation øge sin tilhænger
skare i paavente af den dag. da det kapitalistiske samfund
skulde styrte sammen af sig seiv ved de kræfters modstri
dende logik, der beherskede det og for en kort tid holdt det
vedlige. Karl Marx havde sagt, at saa vilde förändringen
engang komme, og hans ord var for Jules Guesde og de andre
ortodokse en helligdom. De holdt sig borte fra alt parlamenta
risk arbeide, stemte mod alle love og ethvert budget. De lagde
armene överkörs, troede paa Marx og ventede med tryghedens
overlegne ro paa faldets og sammenstyrtningens store dag, der
skulde komme enten gjennem en revolution eller derved, at
folkets store masse strømmede over til socialisterne og ved sine
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
