Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bj. Eide: De socialistiske partier i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De socialiske partier i Frankrige.
Gustave Hervé var først lærer i provinsen, men er nu
advokat ved skranken i Paris. Han blev længe negtet ad
gang til retten paa grund af sine yderliggaaende anti
patriotiske udraab, hvoraf det mest bekjendte er hans op
fordring til soldaterne om at plante trikoloren i kasernernes
møddinger. Regjeringen udstedte imidlertid en almindelig
amnesti fo/ sine kjære venner tilvenstre, og i kraft af den
tvang han sig frem til skranken, hvor han er alle anarkisters
og politiske anklagedes selvskrevne forsvarer. Han har ud
foldet en stor virksomhed ved foredrag, ved bøger og et utal
af brochurer. I det sidste aar har han havt sin egen avis,
«La guerre sociale», samfundskrigen, der udkommer en gang
om ugen. Overalt drager han tilfelts mod fedrelandets be
greb, mod alle de streger og ruder, hvormed en volds- og
magtspolitik har inddelt jordens overflade, og først og sidst
mod krigen og alt hvad der heder militærvæsen, erobring,
undertrykkelse og nu i anledning af Marokko særlig koloni
sering. Hervé er dog ikke nogen fredens og barmhjertig
hedens evangelist paa jorden. Han er socialist, men lidt paa
sin egen maner. Han regner ogsaa med et fædreland og
med en blodig krig mod dette fædrelands fiender. Hans
fædreland er det store internationale proletariat, og det fædre
land har kun en grænse, opad, mod «overklassen», og denne
overklasse er fienden, hvormed der ikke maa forhandles,
kun kjæmpes. Han forkaster principielt en fredelig løsning
paa samfundsstriden og ser og vil kim én afgiørelse den
blodige. Det er ikke kapitalen og overklassen som begreber,
han vil tillivs, det er selve de mennesker, der eier kapitalen
eller nyder överklassens «privilegier», som han vil have stillet
op mod en mur og skudt ned.
Han siger, at Frankrige ikke er værre eller bedre end
andre «fædrelande» ? og at intet af dem er værdt saa meget
som «et hui i en proletärs hud». Men der gaar gjennem alt
hvad han siger og skriver en understrøm af særligt had til
Frankrige, og han har seiv udmalet den nydelse det vilde
være for ham at se de preussiske soldater vade tilknæs i
fransk blod.
Som man ser er hans fredskjærlighed af en egen art.
Og hans agitation her i Frankrige har været et kynisk og
brutalt angreb paa alt hvad nationen, med rette eller urette,
123
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
