Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edle Hartmann Schjødt: Kristianiakauserier. I. Karljohan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edle Hartmann Schjødt.
Edle Hartmann Schjødt. Kristianiakauserier.
de misunder og hemmelig lider af ulykkelig kjærlighed til.
Og de synes, kristianienserne er ækle, fordi vi kalder den
«byen». Men de glemmer, at det er vor by, akkurat som
Tvedestrand og Farsund er deres by. Og dertil er jo
hovedstaden hele landets by altsaa er Kristiania «byen».
Men klokken er «fem paa tre», vi maa skynde os. Der
suser Eydes røde automobil forbi. Og den vantrevne lille
kjeldersolen, som har staat der og glant til ingen verdens
nytte, er blidt fornærmet, fordi ingen har paaskjønnet den,
og vil gaa og lægge sig. Vemodige ser vi ind i den stængte
Dronningpark ; ti der har kristianienseren sin lille sentimen
talitet.
Og saa gaar vi hjem hver til vort : nogle af os til deilig
torsk, andre af os til vond labskaus.
Men de fmeste aller fineste næser begynder at veire
noget forunderlig i lutten alt. Naturligvis er det bare skryt
og affektation. Men det var Jensen i «Norske selskab», som
begyndte igaar saa smaat at grine over vaarslaphed. Og min
ven ungkaren med de fine nerver er alt begyndt at grue til
syttendemai.
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
