Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
faa tyngde i sammenligning dermed. Begge ländes Østersjø
kyster har sterke defensive betingelser, saa flaaderne kan ikke
tænkes at kunne faa afgjørende vegt. Det er da ogsaa navn
lig som eventuel basis for vest magternes flaade og land
gangsstyrke i Østersjøen, svensk omraade har kommet paa
tale, navnlig Gotland. Allerede under Krimkrigen viste det
sig imidlertid vanskelig at udrette noget mod Rusland, seiv
med en fuldstændig overlegen flaade. Og siden har to ting
forandret forholdene i samme retning. For det første er
Tyskland blevet en sjømagt og vil paa grund af de geogra
fiske forhold med største sandsynlighed kunne opnaa at
stænge de vanskelige og grunde indløb til Østersjøen seiv for
Englands overmagt, i hvertfald gjøre forbindelseslinjen langs
den flankerende tyske kyst for utryg til at basere hovedopera
tioner paa. For det andet har udviklingen af sjøkrigs
materiellet allerede gjort det meget vanskeligt at komme op
med en kampflaade af første rangs Dreadnaughts, og
sidste skridt i øgning af størrelse er vel ’endnu ikke gjort. Det
kan derfor ikke være tvil om, at Østersjøen har tabt ganske
væsentlig i betydning som strategisk operationsfelt under
en verdenskrig mellem stormagterne, og dermed ogsaa be
tydningen af svensk omraade som operationsbasis mod
Rusland.
Men dermed ogsaa betydningen af Ålandsøerne.
No gen direkte interesse vil dog i hvertfald England kunne
have af at opretholde Pariserfredens bestemmelser. Men det
er kanske ikke saa rimeligt, at det vil sætte afgjørende kraft
paa det bare af hensyn til de sjøstrategiske forhold i Østersjøen
under en krig, hvor ikke Sverige var angrebet. En hindring
for seiladsen op i Bottenviken vil nemlig ikke have tilstræk
kelig betydning bare ved at beskytte de finske kystbyer.
Derimod vil det kunne have en iøinefaldende betydning for
Sveriges forsvar. Er Bottenviken blevet et russisk indhav,
som kan holdes rent af den overlegne russiske flaade, vil nem
lig vanskelighederne ved at optage et forsvar mod et anfald
överland nordfrå blive ganske overordentlig øget. Forbindel
sen sydover vil kunne trues i flanken, den svenske hær
vil resikere at afskjæres, ihvertfald blive henvist udeluk
kende til den kommende indlandslinje, mens den russiske
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
