Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Studentersamfundet og landets udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studentersamfundet og landets udvikling.
forholdet og svenskernes overgreb indtog han en saa selv
slændig holdning, at havde høire bare senere fulgt den samme
linje, da var sikkerlig meget godt blevet reddet, som nu er
gaaet tilspilde. Og der var Anton Martin Schwei g a a r d,
den betydeligste personlighed i dåtidens konservatisme. Ogsaa
hans bog om processen er bragt ud af kurs nu ved Universi
tetet. Jeg synes det er skeet unødig tidlig. Aldrig faar den
retsstuderende en noblere veileder. Hvad der ikke mindst
var af betydning for hans tids konservatisme, var hans store
uegennyttiglied, af dobbelt betydning for et parti, hvor naturlig
alle de privilegerede flokker sig for at kjæmpe for sine
forrettigheder.
Alle disse betydelige konservative mænd udmerkede sig
i alle fald til langt op i aarene ved sin fordomsfrihed,
ved sin forstaaelse af fremskridtspartiet. Og dette trods de
var omgivet af et bortskjæmt og herskesygt bureaukrati, af
et selskab, der søgte sine impulser mest udenfor landet, og
uagtet de var under stadig paavirkning af Welhavens
spirituelle, men ensidige æstetisme. Kun deres ungdoms
kampe heroppe gjorde dette muligt. Det er sandt nok, de
skilte sig snart ud til sin egen studenterforening. Men de
skilte sig ud til kamp med Studentersamfundet, den Werge
land’ske förening. Og man glemmer ikke let det man kom
mer nær op ad i de unge aar, forinden endnu de uvillige
sansenerver er naaet til forkalkning.
Vi vil saa se paa det næste tidsrum, der i vort offentlige
liv strækker sig fra omkring 1870 og frem lige til vore dage.
Den modsvarende periode her i Studentersamfundet gaar fra
femti- og frem til otti-aarene. Det er Johan Sverdrup, som
fremfor nogen anden har præget denne tid. Han var en
ildsjæl, som lutrede og formede alle tidens tanker. Men hvorfor
jeg ikke alene heundrcr, men gjerne vil mindes ham, det er
for hans store udholdenhed og for hans selvfornegtelse. Hver
dag paany gjennem 40 aar spændte han sin ildsjæl for
arbeidskjærren uden nogensinde at lade dens flamme gaa ud.
Til gjengjæld blev han vort folks store politiske lærer. Han
omlagde vort statsliv, vort kommunale liv, vort retsvæsen,
vor folkeskole, vort forsvar og meget andet af omfattende
betydning. Men aldrig behøvede han gaa foran folkets udvik
ling, folket fulgte altid med.
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
