Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Studentersamfundet og landets udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studentersamfundet og landets udvikling.
linde i Munchener- professoren Lujo B renta nos afhand
ling: «Arbeidsydelsens forhold til arbeidsløn og arbeidstid».
Videre vil jeg faa anbefale Dem de to nutidsforfattere,
som fremfor alle andre har gjort indtryk paa mig: Thomas
Carl y 1 e og John Rusk i n. Der er en udmerket liden
bog om Carlyle af den desværre allerede afdøde nordmand
Wilhelm Troye. Denne bog vil ogsaa være Dem den
bedste veileder gjennem Carlyles literatur. Af Ruskin vil
jeg særlig faa nævne: «Hvad Venedigs stene lærer os». Det
der især udmerker begge disse store engelske forfattere, er
deres strenge virkelighedssans. Jeg tror ikke De skal finde
bedre lærere i den vanskelige livets kunst at skjelne mellem
skin og virkelighed, mellem væsentligt og uvæsentligt at
undgaa den hæslige lille last: snobberiet at lære at dømme
med Deres egne øine.
Saa vil jeg anbefale Dem fyrst Krapotkin: «Erobrin
gen at brødet». Kast ogsaa et blik paa det udmerkede
billede der pryder titelbladet paa den danske oversættelse
af hans: «En anarkists erindringer». Det billede kan lære os
meget. Vi ser en sterk, en klog og en indsigtsfuld mand,
der har gjennemgaaet et liv af skuffelser og lidelser, men
som har bevaret sin barnetro paa fremtiden og paa menne
skenes fremskridt lige frisk.
Og saa tilslut vil jeg faa putte endnu et godt ord ind
for Henrik Wergeland nu paa hans hundrede-aar. Lad
os vække ham op fra de døde. Og vi skal tinde hans minde
vers og hans folkelige artikler friske, som var de skrevet igaar.
Og hans sprog er saa deilig knudret; velgjørende, nåar vi
saa længe har været tilvant med stiløvelser, at møde en mand
saa fyldt med kjendsgjerninger, med tanker og følelser, at han
ingen opmerksomhed har for sin egen stil.
Hvorledes er det saa konservatismen møder denne
nye tid? Igjen som modstand imod! modstand imod ethvert
indskaar i eiendomsretten! Men eiendomsretten har ingen
berettigelse længer, end den tjener folkets og ndviklingens
trivsel. Og vistnok har den endnu en lang tjeneste at gjøre,
men bestandig paa mere begrænset omraade.
Som modstand mod socialismen! Modstand mod tidens
store retfærdighedsarbeide! En samling af alle de begunsti
.gede mod de forurettede! Skal dette blive fremtidens politik,
179
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
