Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Erik Werenskiold - II. Den nationale indsats
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Mens hans samtidige af gjennembrudsmændene alle
var mere eller mindre kosmopoliter af princip og syntes at
ha sat sig som maal at føre en duft fra Europa ind i vor
hjemlige krog og lufte ud al den indestængte usundhed, som
laa igjen fra romantikens dage, var Werenskiold vistnok alt
paa et meget tidlig punkt i sin udvikling indstinktmæssig
ført ind i en tankegang, som efterhaanden blev til et klart
formuleret nationalt program. Han har eiet kulturmenneskets
trang til at knytte tradition og søge fæste for det spirende i
gammel muld.
Alt i 25-aarsalderen, i Miinchen havde han i det stille
forberedt sig til sin store nationale opgave. I 1879 udkom
første samling af Asbjørnsen og Moes «Norske Folke og Huldre-
Eventyr» med illustrationer af Werenskiold og andre. Det var
Werenskiolds første storværk og et af de største i vor kunst.
Hvad han her har gjort er ofte nok fremhævet. Hele den nii
værende yngre slægts følelse for, hvad norsk er, fik sin grund
læggende udformning, dengang Werenskiold førte os undrende
paa udfærd gjennem eventyrskogen. Ingen maler havde
dengang git et billede af norsk bondeskik, en
saa ægte hjemlig tone i typer og væsen, i mark og skog og
hus. De er gjort af en 25-aaring og i frem med land. Er
altsaa fantasikunst. Men er dog bygget saa sikkert over en
indtrængende naturiagttagelse, med en saa fin tæft af karakter
og milieu, at de samtidig blir virkelighedskunst. Som alle
geniale værker rummer de begge dele. Vi føler i dem gryet
af hele vor senere nationale kunst. Thi de er i sandhed dens
førstefødte.
Eventyrets aand blev som en indvielse for en fuldt nd
hjemlig kunst med en mere ægte fordybelse end de roman
tiske emigrantkunstnere havde magtet. Seiv kom Werenskiold
hjem fra Paris 1883 og har senere boet hjemme, nåar und
tages et ophoid i Paris 1888—89 og i Italien 1895. Fordi
han i bondelivet følte mest oprindelighed og sterkest racepræg,
blev det og naturen, som omgav det, hans kjæreste emne.
Han eier en intuitiv forstaaelse af selve rythmen i vort folks
væsen, som er skabt og uddybet, ikke gjennem turistbesøg
hver anden sommer, men gjennem et uafbrudt samliv og en
genial iagttagelsesevne.
188
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
