Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Pariserkommunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pariserkommunen.
Efter slaget ved Sedan var keiserdømmet blit styrtet og
republikken proklameret den 4de september 1870. Napoleon
lll’s regjering hadde ikke været populær i Paris. Byen
hadde hat en vældig vekst, været fuld avliv og foretagsomhet,
arbeidslønnen var steget med 30—40 pet. ; men samtidig var
priserne paa alle livsförnödenheter steget endnu voldsommere,
med indtil 50 pet., og keiserdømmets frihetsfiendtlige karakter
hadde irriteret baade bourgeoisiet og de bredere lag. Man
hadde levet et liv under høitryk, og byen var fuld av gjæring
og nervøsitet.
De mænd, som usurperte magten den 4de september, var
honette, dannede, liberale, moderate folk; men de hadde pro
klameret republikken og erklæret at ville forsvare sig til det
yderste mot tyskerne og fik derfor foreløbig tilslutning ogsaa
hos de radikale partier. Disse drømte om, at republikken
nu, som i 1792, kunde frelse landet, de svor at ville ofre alt
for fædrelandet; og for at vinde dem, som hadde alt at vinde,
intet at tape, indlot regjeringen sig paa at lefle med ideer og
følelser, som den igrunden siet ikke sympatiserte med.
Den 19de september begyndte tyskerne at beleire Paris,
og regjeringen begik sin første store daarskap, at vælge den
indesluttede by til sit sæde. Kun pr. brevdue eller luftballon
stod den i kontakt med landet, fik ufuldstændige meddelelser,
men forsøkte allikevel at opretholde sin myndighet, at kom
mandere og kontrollere den filialregjering, som Gambetta
organiserte i Sydfrankrig.
1 hovedstaden blev forholdene mer og mer abnorme.
Fornten den regulære besætning traadte størsteparten av den
kampdygtige befolkning under vaaben, dels som national
garde, dels i frikorpser undertiden av den kuriøseste art:
de utstyret sig med flagrende kapper, dødningehoder og
uhyggelige navne som «de fortapte» eller «de vilde bjørne fra
Ardennerne», der gik i langhaarede kapper for at se ut som
bjørne. Disse folk sloss nok som djævle, men med disciplin
og øvelse var det smaat bevendt, og den militære overkom
mando hadde mange übehageligheter av dem.
Samtidig steg levnetsmidlerne efterhaanden voldsomt i
pris. Juleaften betalte man 150 frcs. for en gaas, 20 for en
kat og 7 for en rotte. Egentlig nød blev der forsaavidt ikke
tale om, som man bestandig, like til beleiringens sidste dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
