Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Pariserkommunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pariserkommunen.
tropperne tok bare et av forterne, rigtignok det vigtigste, Mont
Yalérien. Thiers vilde ikke risikere noget. Heller end den
lille risiko for et nederlag, heller end eftergivenhet og forhand
linger vilde han ta en langvarig borgerkrig, mens fienden,
tyskerne, endnu stod i landet. «Man forhandler ikke med
mordere,» erklærte hans drabant Jules Favre. Og Thiers
kunde paa en viss maate ogsaa ha bruk for en borgerkrig:
Saalænge den stod paa, hadde han ganske anderledes tak
paa den ret upaalidelige majoritet i nationalförsamlingen, i
løpet av den kunde man faa nyorganiseret en armé, der lot
sig bruke baade mot ydre og indre fiender, og fremforalt :
kun efter en langvarig og metodisk krig kunde seieren bli saa
fuldstændig, at man kunde vove en alvorlig tugtelse, en tug
telse, der for lange tider kunde skræmme de radikale partier
fra overmodige planer.
Slik tænkte den gamle politikus, da han begyndte Paris’s
anden beleiring, beleiringen av de fæstningsverker, han seiv
30 aar iforveien hadde latt bygge.
I Paris var altsaa kommunen, o: nationalgarden og dens
politiske reprøsentanter, centralkomitéen, næsten uten seiv at
vite av det, blit herrer. I første og andet arrondissement,
de fine kvarterer, var «ordensvennerne», som de seiv kaldte
sig, i majoritet ; men de vældige kvarterer i nord, øst og syd
var helt i oprørernes magt.
Hvad vilde nu disse folk? Hvad betyder kommunen?
Hadde den et program eller var den hele bevægelse bare
bestemt ved begivenheternes gang og de styrendes dumheter?
Dens motstandere i samtid og ettertid har sat den i nær forbin
delse med den frygtede og overvurderte «Internationale», den
store förening av al verdens socialister, som under Karl
Marx’s ledelse var blit stiftet i London 1864. Direkte for
bindelse har der imidlertid neppe været, omend Karl Marx
og hans tilhængere hadde stor sympati for kommunen og en
hel del av dennes folk tilhørte «Internationale». Socialisterne
blev imidlertid efterhaanden kommunens høire fløi, idet den
som enhver slik bevægelse under presset av det ydre tryk
hadde tendens til at utvikle sig i stadig mere radikal retning.
Blanquister, jakobinere, kommunister, kollektivister, anar
kister og en række andre partinavne optræder, uten at det
altid er godt at se, hvori de skiller sig fra hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
