Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Pariserkommunen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
kirker ved at plyndre dem og si ting i dem, som væggene
maa rødme over. De plyndrer kirken, de plyndrer staten,
de plyndrer selskaper og privatmænd; det er tyveri gjort til
lov. Livet er blandt disse røvere ikke mere hellig end eien
dommen. De fængsler enhver, der ikke behager dem, og de
tar de bedste, netop fordi de er de bedste. De haaner friheten,
de ringeagter loven, de besudler murene med skurkaglige
befalinger, som man vilde væmmes over, hvis de ikke var
saa latterlige. Det er en flok av kjeltringer, som omstyrter
vore nationale mindesmerker og splitter vore samlinger.
Det er en sverm av nidinger, der dræper i smug. Det er en
samling av det værste rak fra alle lande, som holder stcvne
i vor hovedstad. De kaster smuds paa den lovlige regjering
og kryper for preusserne, som betaler dem. Deres maal er at
fuldbyrde Frankrigs ødelæggelse og kaste det paa bunden
av avgrunden. Deres færd er en skjændsel for verden. Vi
er ikke blodtørstige, vi forlanger ikke særegne midler; men
vi forlanger, at retfærdigheten i sin fulde utstrækning og i
sin fulde strenghet skal gjøres gjældende mot disse menneske
hetens fiender. Ingen mildhet, ingen strafværdig over
bærenhet! Det er en pligt, vi har, ikke blot mot os seiv,
men mot verden, mot hele det truede samfund.
Endelig, mellem den 21de og 22de mai, trænger Versailles
tropperne indenfor voldenc, og den «røde uke» begynder, en
fortvilet kamp fra gate til gate, fra hus til hus, en kamp,
hvor der ikke forlanges og ikke gives pardon like til det øie
blik, da den sidste lille klump kommunarder overgir sig
længst mot øst, i Belleville. En kamp, hvor der ikke kjendes
hensyn, hvor fanger skytes, og kvinder og børn, og hvor
i Iden herjer Paris’s stolteste bygninger.
Det er for denne kamps skyld, de haardeste beskyldninger
har været rettet mot kommunen. Det var her, gislerne blev
skutt; det var her, der blev sat ild paa Tuilerierne og Hotel
de Ville. Men er det værre i den sidste fortvilelse at skyte
en fangen erkebisp som hevn for alle de hund reder av krigs
fanger, motstanderne hadde skutt, end at dræpe kvinder og
børn for fote? Er det værre at dra med sig i undergangen
det slot, der for proletariatet stod som et symbol paa för
tidens overklasseherredømme, end med koldt blod at bom
bardere sin egen hovedstad? I kommunens ugjerninger er
204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
