Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Udenrigspolitik II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
spærreforter saavel mod vest mod sjøsiden, som mod øst i
grænsedeflleerne fremfor nøitral, fæstningsløs sone eller
forberedt svensk forsvarsfront mod vest.
Ålands-forskrækkelsen har utvilsömt bidraget væsentlig til
at vække forstaaelsen af hovedtrækkene i Sveriges strategiske
stilling i forhold til de ledende verdensmagter. For gamle
beundrere af Sverige har det været en sorg at se, hvor tydelig
bitterheden ligeoverfor Norge har forvirret hele den svenske
opfatning af ndenrigspolitik siden 1905. Den har ikke alene i
saa merkelig grad blevet rettet mod Danmark paa grund af
dets norske sympatier. Men det samme har været tydelig
merkbart ligeoverfor Britannien af samme grund. Dette
har igjen tydelig virket til, at Sverige ikke allerede fra først
af satte kraft paa at faa saavel Danmark som Britannien med
i forhandlingerne om status quo. Alands-forskrækkelsen har
faaet klarere frem igjen for den almindelige bevidsthed det
grundforhold, som jeg i disse artikler har søgt at fremhæve,
at det først og fremst er Britannien, som efter selve de almin
delige strategiske hovedforhold maa se egen vital interesse i
at hævde saavel Sveriges som Norges fuldkomne uafhængig
hed. Den umiskjendeligc iagttagelse, at det kun var denne
vestlige stormagt, som der kunde paaregnes afgjørende støtte
hos ligeoverfor det, som vakte forskrækkelsen, Ålands mulige
befæstelse, maatte drage videre nødvendige slutninger med
sig. Det er at haabe, at man i Sverige i det hele ikke her
etter vil faa det saa travelt med «den vestre front», med den
mcgen tale om at «maatte sikre sig mod et anfald over
Norge» o. s. v. Mere praktiske og nærliggende opgaver vil
igjen kunne komme paa sin rette pläds i forgrunden. Den
høie nationale følelse, som 1905 har bragt til at llamme op
i Sverige, vil forhaabentlig snart have skilt ud de heterogene
bestanddele af bitterhed og af überettiget mistro mod Norge,
fordi det maatte kræve sin nationale ret, sine nationale følelser
respekteret. Det skulde igjen blive raad at komme til orde
med hvad selve landenes geografiske stilling tydelig nok for
tæller: de to ländes interesser i udenrigspolitiken vil altid
maatte falde sammen efter de strategiske grundforhold, som
betinger nationernes blivende eksistensemulighed.
I det geografisk betingede, iøinefaldende, blivende fælles-
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
