Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To stadier i universitetets liv.
aand staar vor tids positivisme. Det er matematik,
fysik, statistik anvendt paa det menneskelige livs forhold og
aandsvidenskabens omraade. Der er ingen Gud, men store
naturlove. Menneskeheden er som en strøm, hvori den en
kelte viljeløs rives med og føres, hvor strømmen gaar. Last
og dyd er produkter ligesom vitriol og sukker. Vitriolet er
uskyldigt, det kan ikke gjøre for, at det er ætsende; sukkeret
bør ikke roses, fordi det er sødt. Forbrydelser, selvmord og
sindssygdom optræder som udtryk for store naturlove, man
maa beklage den procent af menneskene, der uundgaaelig i
disse loves medfør begaar forbrydelser. Seiv aandslivet,
religionen og moralen, bestemmes af klima og jordbund.
Mennesket er nu naaet et saadant udviklingstrin, at det ser
disse nye store love. Religionen betegner i det hele et
lavere trin af aandelig udvikling. Seiv den kristne religion
holder mennesket i en tilstand af ydmyghed, binder dets
tanke og hindrer aandens frie udvikling; men nu er en ny
tid kommen for den frie menneskehed, og lyset bryder frem
paa alle kanter. Omtrent saa taler de, som med stor fuld
kommenhed i formen med stor styrke og glimrende lærdom
holder den nye lære frem. Det er et, som jeg tror, heldigt
tegn, at disse retninger kan siges kun sparsomt og i antyd
ninger at være traadt frem hos os. Det er ganske vist saa,
at for den opmerksomme iagttager af aandslivets udvikling
og de sociale politiske forhold kan det ikke være skjult, at
noget af dette er kommet frem, tildels i vor dagbladspresse,
og muligens nåar det lidt høiere op i samfundet .
Sikkert er det imidlertid, at vort land i merkelig grad har
været fri for disse, som jeg maa kalde, ulykkelige retninger i
aandslivet og videnskaben. Hvis vi ser til vore nabolande,
stiller billedet sig ikke saa lyst. Jeg vil nævne Sverige, hvor
den Boströmske filosofi har virket til at udbrede rational
ismens lære, foragt for den hellige skrift og dens lærdom me
i meget vide kredse af den mere intelligente del af det
svenske samfund; og jeg tror, at ogsaa i Danmark er denne
retning mere fremtrædende, skjønt universitetet nu verger
sig mod den. Denne retnings intime, nødvendige
forbindelse med yd er ste venstre i politikken
kan visselig ikke undgaa nogen iagttager. Det er et spørs
maal, som nu kommer frem, og det vil jeg knytte til, hvad
235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
