Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerh. Gran: To stadier i universitetets liv. Lochmann 1874 — Brøgger 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerh. Gran.
blev aabnet, viste det sig, at han ønskede, at renterne af
hans legat skulde uddeles, ikke fortrinsvis til teologer, men
til den frie videnskab, ganske uafhængig af stipendie
søgernes religiøse eller videnskabelige meninger, og han be
grunded denne bestemmelse deri, at han seiv hadde lært
mest af den vantro videnskab. Saa langt var denne sterkt
troende og dybt religiøse mand kommet bort fra den loch
mannske karantæne. Og om jeg i dette øieblik vilde kalde
det teologiske fakultets medlemmer for evolutionister, saa er
det ikke utænkeligt, at de fire af de fem ialfald siet ikke
vilde opponere, og sikkert er det ialfald, at de ikke vilde op
fatte det som nogen krænkende beskyldning
Og nu er jeg igjen ganske tæt ved mit udgangspunkt,
Brøggers tale den 2. septbr. ifjor.
Naar jeg tidligere sa, at denne tale var en begivenhed,
saa mener jeg, at det har sin store betydning, at der nu
endelig blev talt saaledes paa universitetets officielle dag
og fra det officielle sted og af den norske videnskabs offi
cielleste og indflydelsesrigeste repræsentant, universitetets
rektor, stortingsmand, præses for Nansenfondet, professor
dr. W. Brøgger.
I modsætning til Lochmann, hvis hovedtendens det
var at bygge op gjærder og grænser for videnskaben, sa
Brøgger :
«Altid længer og længer ud flyttes grænsepælene for den
menneskelige viden, altid dybere trænger videnskabens lys
ind i det dunkle og skjulte. Uden stans ophobes et stadig
voksende materiale af nye kjendsgjerninger, nye iagttagelser
og erfaringer, nye opdagelser, nye tanker. Intet kan stanse
denne udvikling, intet maal for forskningen er saa stort og
saa fjernt, at ikke videnskaben vil stræbe at komme det
nærmere for om muligt at naa det.»
Og videre: «Mennesket har erfaret kundskabens magt og
har lært, at kundskabens træ paa godt og ondt i Edens have,
det var ogsaa livsens træ.» Altsaa ingen grænser for er
kjendelsens stræben.
Paa et andet sted i talen udtaler rektoren sig som over
bevist evolutionist : «Udviklingslæren har vist os hele den
organiske naturs sammenhæng; den samme lære har, støttet
til palæontologiens, geologiens, antropologiens og den præ-
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
