Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Ny lovgivning om vandfald, bergverk og skog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
politik kan derfor være daarligere end den for endnu et aar
eller to at utestænge nye selskaper fra at paabegynde utbyg
ning av vandfald. Paa denne maate opnaar man bare at
kaste ogsaa dem i armene paa hr. Eyde. Og der er neppe
noget statsmagterne seiv mindre tilsigter.
Der foreslaaes videre, at utlændinge kun kan faa en
koncession paa betingelse av at anlægget skal tilfalde
staten efter 60—80, i rent særlige tilfælde 99 aar. Nogen
lignende bestemmelse er ikke foreslaat for indlændinge.
Der kan vistnok vække nogen tvil om hvorvidt grund
lovens ekspropriationsbestemmelse tillåter staten uten godt
gjørelse at betinge sig en ret som denne. De moderne vand
kraftsanlæg kræver dog en meget videregaaende raadighet
over vandfaldet end den der indeholdes i det paa dette om
raade hævdvundne og lovfæstede eiendomsbegrep. Og spørs
maalet om lovmæssigheten vil heppe faa nogen betydning,
nåar fristen ansættes saa rum som det er gjort i det eneste
tilfælde av betydning der endnu har förekommet, nemlig ved
Kinservik. Fristen er her sat til 75 aar med forpligtelse
for staten at fortsætte leieforholdet i yderligere 20 aar.
Det vigtigste er at fristen sættes saa pas rummelig at den
ikke avskrækker og hemmer. Og det kan man sikkert
gjøre uten nogen praktisk betænkelighet. Det kan med al
sikkerhet forutsættes, at med den hurtighet hvormed nu den
sociale utvikling paagaar, vil disse forhold ved lov og be
siktningsmyndighet være fuldstændig omreguleret længe for
inden utløpet av nogen frist som der her overhodet kan være
tale om at opstille.
Med spørsmaalet om en avgift pa a v and kraft som
herefter utbygges har der været drevet et yderst be
tænkelig uvæsen. Der har fra meget formaaende hold endog
været nævnt ca. 5 kr. aarlig pr. H.-K., hvilket vilde svare til
10 op til 200 pet. av de nuværende vandfaldsværdier.
Til nogen saadan ydeiiighet gaar de foreliggende forslag
naturligvis ikke. De gir dog anledning til at paalægge alle
de utbygninger, hvorved ogsaa regulering av offentlige vand
fald er nødvendig, en aarlig avgift som kan bli alvorlig
trykkende for den virkelig benyttede vandkraft. Man burde
langt heller nøie sig med at ta en godtgjørelse en gang
for alle.
298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
