Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa Ulvig.
dommen, en droges med til alle kanter. Endda det sagdes,
at lemmen stod fuld af kister med klæder og sølv, saa hun
maatte sætte knæet paa kistelaagene for at faa dem igjen.
Men Storemanden finder os nok, vær uræd for det! Børnene
døde, børnebørnene og, mens hun fik leve og blive saa gam
mel, at hun ikke længer kunde se om sig seiv. Andre over
tog gaarden, den hun havde stridt saa synderligt for, og fik
nok med den, saa det blev liden tid tilovers for den gamle
krypen, som laa tullet og hjælpeløs i koven. Og havde ikke
en stakkars lægdeunge set om hende iblandt, var hun vist
gaat til, længe før hun skulde, af bare elendighed. I mange
aar var det hendes eneste glæde at slikke siruppen af potetes
kagen, nåar nogen stak en slig til hende, andet forstod hun
sig ikke paa.
Som sagt en kunde tænkt, at ungkjærringerne kom
hjem igjen med lidet gran byfagter iblandt, saalænge som de
var borte. Men de gjorde ikke det. Ligesaa langsomme i
tale og adfærd, som de var, da de för, var de og, nåar de
kom tilbage, klædedragt, sædvaner, tankegang, alt var og blev
ligedan. Og ikke prøvde de at gjøre nogenting anderledes,
end saa som mor og besta og alle de gamle opigjennem
tiderne havde gjort det før dem heller. De gik til bords med
hit folket 1 og renskede sild og poteter med fingrene, aldeles
som de aldrig skulde set anden bordskik, og nåar de havde
faat sig mad, foldede de hænderne over træskeen, sagde «Jessis
namn», slikkede den derpaa vel udvendig og indvendig, tør
kede den først med häanden, derefter paa den maade, at den
gjentagende blev strøget af i armhulingen, og satte den slut
telig op i rækken bag sig paa væggen. Javist havde de vel
set, at skeer og andet kjørald blev vasket, men en fik komme
ihu, at byfolk havde god tid de, derfor for de med saameget
fjask og. Særlig da med ungerne sine. Ja, alt det de arme
krypene fik gaa igjennem med vask og vøling og omstændig
hed paa alle maader en kunde bare idelig forundre sig
paa, at de berged livet. En fik vist klare sig, en anden stak
kar, med det som mindre var; der blev da folk af en for
det, var det likt til, om en hverken skiftede skjorte hver evige
dag paa slig en liden fugl eller för over med vand allesteds.
Hvad havde en ellers det velsignede rømmegrødsfedtet til,
Hit folket: de andre.
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
