Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: En moderne tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En moderne tænker.
er en tredobbelt, det græske skjønhedsrige, den romer
ske retsstat og mennesket Jesus Kristus. Arvingerne er
ogsaa tre, det store folkekaos, jøderne og germanerne.
Aldrig har en folkesjæl været mer skjønhedsfyldt end
den græske; aldrig har skjønhedsideen spillet slig rolle i selve
samfundslivet som i Hellas; aldrig fostrede et folk flere eller
større kunstneriske genier. De er kunstnere allesammen lige
til tænkerne, især Platon. Hans «idéer» er væsentlig en
æstetisk konception. Takket være fornemmelig Homer,
hvis geni egentlig er ophav til det hele, blev Hellas et eneste
skjønhedsrige men heller intet andet. Dog skyldes de
første tilløb til sand videnskabelighed (læren om jordens om
dreining f. eks.) ogsaa dem. Men i etisk henseende ser det
sørgeligt ud, og deres store historiske bedrifter (slagene ved
Marathon og Salamis f. eks.) er væsentlig foregaaede i fanta
siens verden. I virkeligheden var de intet eller ialfald kun rene
übetydeligheder. «Og saaledes indser vi, at vor beundring
og efterlignelsesiver i sandhed burde giælde ikke den græske
historie, men de græske histories kr ive re, ikke de græske
heltegierninger, men den kunstneriske forherligelse
af disse bedrifter» (side 97). Men hvad grækerne manglede,
havde til gjengjæld romerne lige til overmaal. Det var rets
bevidsthedens folk. Af kunstneriske anlæg besad de derimod
ikke spor. (End Ovid? Faar ikke engang han lov til at
være digter?) Kun efterlignelsesdrift besad de, og kun det
tekniske forstod de sig paa. Men lysende og høist tiltalende
er den skildring, forfatteren giver os af den romerske rets
orden, stiftet, som den er, til vern om privatlivet, det romerske
hjern, hvoraf ogsaa al den glødende fædrelandskjærlighcd
udsprang. Med stor iver tager han romerne i forsvar mod
beskyldningen for erobringssyge. De kjæmpede kun for fre
dens skyld, var nødt til at undertrykke andre for seiv at faa
ro. Navnlig var Karthagos erobring en nødvendighed og
pønernes fuldstændige udryddelse en civilisationens stordaad,
hvorved romerne indlagde sig den største fortjeneste endog
af de sildigste slegter. Thi se mi ter ne er arvefienden
fra begyndeisen af og til den dag idag. Dog størst af alt,
oldtiden gav os i arv, er Jesus af Nazareth, det største men
neske, der nogensinde har eksisteret. Saa stor var han, at
forfatteren ikke kan bære over sit hjerte at tro andet, end
327
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
