Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ivar Bang: Blodets baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blodets baand.
Erkjendelsen af bakteriolysinernes optræden i blodet
giver os da ogsaa förklaringen paa det spørgsmaal, hvorfor
kaninorganismen gjør sig det besvær at fremstille et hæmo
lysin mod de uskyldige blodlegemer: vi har her et udslag af
organismens reaktion mod indtrængende fremmede, dets for
svar mod tiender. Og i saa henseende gjøres der ingen
forskjel. Den indvandrede snyltegjest faar sin bekomst,
hvem han saa monne være. Men organismen seiv blir
imm u n. Et bakteriolytisk serum f. eks. mod kolera
bacillen dræber disse hurtig og sikkert. Indpoder man
bacillen paa det immuniserede dyr, fremkaldes heller ingen
sygdom.
Det ligger i denne forbindelse nær for haanden at spørge,
hvor nært eller fjernt staaende de fremmede celler maa være
for at fremkålde denne reaktion. Man har i saa henseende
konstateret, at reaktionen optræder undertiden endog efter
indsprøitning af dyreblod fra samme art. Ja det har endog
lykkedes eksperimentelt at vise, at end ikke alle celler i
samme dyreorganisme er identiske, man har saaledes kunnet
fremsfille a u to-ly sin er: vedkommende dyrs blod er blevet
oplært til at betragte visse af dets egne organceller som
fiender. Det er let at indse, hvilken fare det medfører for
det hele, «nåar huset blir splidagtigt med sig seiv».
Men hvorfor indtræder ikke dette bestandig? Hvad kan
foranledige organismen til denne resikable feilslutning? Om
endskjønt dette gebet endnu ikke er tilstrækkelig udforsket
til, at vi kan give sikre oplysninger, turde dog med nogen
reservation siges, at organismens friske celler ikke frem
kalder nogen lysindannelse, men de rim od sygelig for
andrede celler gjør dette. En tysk forsker frembragte
f. eks. en akut nyrebetændelse paa en hund ved hjælp af
kromsyre. Senere blev blod fra dette dyr hvis blod var
kemisk frit for krom indsprøitet paa en anden hund,
som nu straks fik nyrebetændelse paa grund af det ind
førte nyrecellelysin, der var dannet som følge af de syge
nyreceller.
Denne kjendsgjerning kan forklare os en af aarsagerne
til, at en akut sygdom kan bli kronisk, og hvorfor sygdomme
i parrede organer, f. eks. øiet, kan gaa over fra det ene til
343
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
