Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Wergeland og hans tid: Streiflys gjennem aktstykker - V. Et brev fra Goldschmidt til Hartvig Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ET BREV FRA GOLDSCHMIDT TIL
HARTVIG LASSEN 1.
20, Alleegade, Fredriksberg,
ved Kjøbenhavn.
Febr. 22. 1866
Jeg har Intet imod, at De lader mit Brev til Wergeland 2
trykke. De har ved at minde mig derom foraarsaget
mig en besynderlig, blid Sørgmodighed. Jeg skrev det den
gang med en saadan Oprigtighed og Betagethed, at da jeg
nu efter 20 Aars Forløb i Deres Afskrift gjensaa den første
Linie, huskede jeg det hele.
De vil naturligvis have bemærket, at fra min Side be
roede Alt paa, at jeg troede paa Digtet «Den smukke
1 Har delvis og ikke ganske uforandret været offentliggjort af Hartvig
Lassen i «Henrik Wergeland og hans Samtid» (se Iste udg. p. 218). Eies nu
af H. L.’s niece, frøken Anna Lassen.
2 Goldschmidts brev til Wergeland lyder i Lassens gjengivelse saaledes:
«Kjøbenhavn d. 7de Juli 1845.
Fra det første Øieblik jeg saa Dem i Aandens Rige, thi det var i
Deres Digterværker, har jeg elsket Dem. Jeg har tidt tænkt paa den Glæde,
det vilde være, engang at kunne hilse paa Dem.
Men nu have de norske Studenter sagt mig, at De er meget syg, døds
syg, og af Deres sidste Digt «Den smukke Familie» seer jeg, at De seiv tænker
paa at drage hort om kort Tid.
Nu kan jeg ikke tie længere; det förekommer mig, at jeg aldrig vil faae
Ro, nåar jeg ikke faaer talt til Dem, nåar jeg ikke faaer sagt Dem, at jeg
elsker Dem.
Naar jeg tænker paa Dem, Wergeland, er jeg stolt af at være Menneske.
Her have vi da en Mand, der seer Døden ind i Øinene, der synger som Gunnar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
