Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre digte - Høstvarsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HøSTVARSEL.
og junidagens soldis tik
en vellugt, hed som vin;
sad der en liden kulde gjemt.
Sigrid Undset.
Vi fulgtes tause samme vei;
vi gik og angret alt.
Og trist jeg stirret lige frem
da knitret det i veiens støv —,
som slæbte jeg min kjoles bræm
henover vissent løv.
Men guldregn blomstret, og syrin,
i parken, hvor vi gik,
udover plænens blomsterpragt
gik hvide sommerfugles flugt,
og det, som knitret i min dragt,
var almetræets vingefrugt.
Høit op paa himlens klare bund
drev hvide skyfnug, bitte smaa.
- Jeg løftet øiet mod det blåa -
da kysset du min mund.
Og skjønt jeg først stred lidt imod
var snart vor første trætte glemt.
Men dybest i min hjerterod
Det første bitre ord var talt
imellem dig og mig.
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
