Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland og home rule.
leien. Fra hine ulykkesdage og lige til den dag idag er
befolkningen ikke ophørt at aftage, dels direkte ved at suite
ihjel dels ved udvandring til Amerika, indtil nu ved det nye
aarhundredes begyndelse folket ikke tæller saa mange men
nesker som i 1801. Hvad det irske folk har lidt ide sidste
60 aar, trodser enhver beskrivelse, men de har ikke været
alene om at lide; thi ogsaa de engelsk fødte godseiere har til
slut maattet høste nogle af al den begaaede urets bedske
frugter.
Thi efter potetsygens herjinger faldt folketallet endnu
hurtigere, end det var steget. I 1851 5 aar efter var
allerede to millioner og det væsentlig de unge, kraftige mænd
flygtede fra det forpinte land for i den nye verdens mere
retfærdige forhold at vise verden, hvad irerne duer til, nåar
de faar lov til seiv at beholde nogle af sit arbeides frug
ter. Og ti aar senere havde endnu en million fulgt dem over
Atlanteren. Under slige forhold var der ikke længere nær saa
megen rift om jorden; leien faldt, og seiv den formindskede
leie var det som regel overmaade vanskeligt at faa ind. Det
viste sig da ogsaa omtrent straks efter potetsygen, at over
en tredjedel af alle de irske godseiere var insolvente. De
havde laant og laant paa sine godser, som nu pludselig
havde tabt en betydelig del af sin værdi, samtidig med at
udgifterne til fattigvæsenet, der væsentlig maatte afholdes af
godseierne de eneste som endnu eiede det allermindste
var vokset enormt.
Den første følge af potetsygen var derfor ogsaa udkastel
sésforretninger i en maalestok, som intet andet civiliseret
land nogensinde har seet magen til. Opsigelser til fraflytning
faldt saa tæt som sne over de ulykkelige forpagtere, som ikke
havde en potet at putte i munden end sige penge til afgiften.
Og det paa en tid da en opsigelse var omtrent ensbetydende
med en dødsdom. Hele amter saaledes som f. eks. Meath
og Tipperary blev i løbet affaa maaneder aldeles folketomme.
Vilde forpagterne ikke gaa godvillig, greb man til det simple
middel at trække taget ned over ørene paa dem. Saa maatte
de gaa. I mindre end ti aar var over 300 000 familier af
slige «uefterrettelige» forpagtere sat ud; deres huie nedbrudt,
deres jord lagt ud til græsgange, og de seiv givet valget mel
lem at suite ihjel paa landeveien eller at finde midler til at
425
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
