Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Irland og home rule. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
som forpagterne paa de to andre godser maatte svare for
bestandig.
Under disse forhold er det jo kun naturligt, at de godt
400000 forpagtere, som endnu ikke havde faaet sine gaarde
overdraget til eiendom, følte sig forurettede og i høie toner
krævede den samme behandling, som var blevet deres fæller
til del. De saa baade her og der, at en forpagter, der idag
havde faaet sit sted overdraget til eiendom, imorgen kunde
sælge det og vinde en hel liden formue paa forskjellen mellem
den pris, han havde betalt til statskassen, og den, han fik af
sin kjøber. Herimod veiede det kun lidet, at saa mange af
dem, der ikke allerede var blevet offer for gombeenmanden,
sad og hængte ved sine eiendomme og af mangel paa kapi
tal lod stedet forfalde i en endnu høiere grad end tilfældet
var, da de som forpagtere bestræbte sig for at opnaa præmie
for siet dyrkning fra the land commission. Det er altid de
store lodder i lotteriet, som vækker opmerksomhed, og
enhver tror, at han skal vinde et af dem. Derfor var
kravet om salg af forpagtningerne saa almindeligt og saa
høirøstet.
Endelig var der alle de mange forpagtere, som i tidens
løb var blevet udsatte af sin forpagtning, i ikke faa til -
fælde fordi de havde negtet at svare leie, medmindre denne
nedsattes til et beløb svarende til den af de nyskabte eiere
betalte aarlige ydelse til statskassen. Og allersidst var der de
gamle forpagtere paa saadanne godser som lord Clanricarde’s
og Lewis’s, d. v. s. forpagtere, som efter de daarlige aar i
begyndeisen af 1880-aarene var absolut ude af stand til at be
tale de hidtidige høie afgifter. Medens saa godt som alle andre
godseiere, tvungne af omstændighederne, gav efter og ned
satte forpagtningsafgifterne ganske betydelig, vilde de nævnte
to og enkelte andre aldeles ikke indlade sig paa nogen ned
sættelse, og forpagterne negtede da at betale nogensomhelst
afgift. Saa blev politiets hjælp paakaldt, landkrigen be
gyndte, og forpagterne udsattes i hobetal af sine pladse.
Særlig lord Clanriearde har erhvervet sig et navn, som neppe
nogensinde vil glemmes i Irland.
Lord Clanricarde eier et gods i det vestlige Irland paa
52 000 acres, men han kjender hverken sit gods eller sine
forpagtere. Kun én eneste gang i sit liv har han opholdt
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
