Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
aarh. hadde bredd sig over Europa, og som netop i den
norske odelsbonde hadde fundet sit ideal. Det var den
naturlige følge av de frisindede tanker som hele 17de-mai
grundloven var bygget paa. Og det berodde ogsaa paa den
øieblikkelige stillings bydende krav, som gjorde det hele folks
tilslutning nødvendig. Derfor var det ogsaa i indkaldelsen
til riksförsamlingen uttrykkelig foreskrevet, at der fra hvert
amt skulde vælges minst én bonde. Men de embedsmænd
som raadde for flertallet i riksförsamlingen, hadde visselig
ikke tænkt andet end at de senere liksom dengang skulde
være de ledende og avgjørende i alle ting. Det er betegnende,
at i riksförsamlingens komitéer var bare en eneste bonde
med, og i komitéerne paa stortinget i 1814 bare tre bønder.
Den overlegenhet som embedsmændenes formelle utdannelse
gav dem, bevirket ogsaa at det ikke hændte før i 1851, at en
bonde blev formand i en stortingskomité, og derefter hændte
det ikke igjen før i 1879. Det er tydeligt, at man fra først
av søkte at gjøre lagtinget til et slags overhus, som bønderne
skulde holdes utenfor, og ut fra hele denne tankegang blir
det forstaaeligt, at Christian Magnus Falsen kom med sine
reaksjonære grundlovsforslag i 1821, da det saa ut til at bøn
derne ikke bare vilde la sig føre i tømmer av embedsmæn
dene; han vilde ikke ha mere end én bonde fra hvert amt
i odelstinget, og ingen bonde i lagtinget.
Uagtet der fra først av ikke hadde fremtraadt nogen
samlet bondeopposisjon paa stortingene, var det dog straks
temmelig klart, hvilke stemninger og tanker som behersket
bønderne. Saa godt som det eneste selvstændige bondefor
slag paa riksförsamlingen i 1814 indeholdt et bestemt angrep
paa embedsstanden. Det var et forslag fra Teis Lundegaard
og nogen andre bønder om at sælge det beneficerte gods,
fordi det misbruktes av geistligheten til at utsuge bønderne
med overdrevent høie bygsler. Ellers holdt bønderne sig
meget tilbake paa de første storting, og de tok liten del i de
batterne med en og anden undtagelse som f. eks. den
taletrængte Hans Barlien; men han blev da ogsaa snarest
mulig puttet ind i lagtinget for bedre at kunne stagges, og
derved fik han den ære at være den første bonde som fik
plads der. Vi har imidlertid nok av vidnesbyrd om at
bonde-stortingsmændene var opmærksomme iagttagere av
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
