Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Koht.
blev syk, og han fortæller, at «der blev i Forsamlingen af
den fornærmede Klasse lovet at virke alt hvad muligt er paa
Kommunerne for Repræsentantvalgene til næste Storthing»
(Folkebladet 1890, s. 150).
Forbitrelsen satte rigtignok ikke straks frugt i en plan
mæssig valgkamp. Men embedsmændene følte, at der var
fængstof nok. En prest paa vestlandet uttalte allerede vaaren
1815 og han hadde erfaringer fra sin hjembygd at støtte
sig til 1 —, at han var ræd haugianerne vilde gaa over til «en
politisk Sect, der vil gjøre sig det til Princip at nedtrykke
Embedsclassen». En prest paa østlandet skrev i 1818 like
efter de Halvor HoeFske opløp (J. Neumann i Pavels’s Dag
bøger 1817—1822, 11, s. 384): «En listig Demagog har alle
rede aaben Mark for sig .... og en Revolution er for
Døren.» Den samme prest fortalte i 1821 (sst, s. 476), at
blandt bønderne paa Hedemarken gik talen saa: «Den Tid
er snart forhaanden, da vi skal see Embedsmændene bag
vore Stole.» En herrnhutisk utsending som var nordenfjelds
vinteren 1822—23, skrev hjem, at haugianerne der nord
dannet kjærnen i folket og vilde ta magten over alt som
vaktes til liv: «hvad vilde det ikke blive for en Ulykke, om
der efter Hauges Død skulde opstaa en Cromwell og vinde
Tiltro hos disse kraftige Folk med den blinde Lydighed og
übetingede Opofrelse for sin Sag» (Historiske Skrifter til
egnede Prof. Dr. Ludvig Daae, s. 35 ved D. Thrap; D. Thrap:
W. A. Wexels, s. 61).
Der kom ingen Cromwell. Men der kom en mand som
forstod at bruke forholdene som de var og skape virkelig
politik av de religiøse og andre motsætninger. Det var nord
møringen John Neergaard. Likesom Hauge hadde været vor
første store religiøse agitator, saaledes blev Neergaard vor
første politiske agitator i stor stil. Han gjorde det som ingen
før ham hadde vaaget sig i kast med, og som i dåtiden blev
regnet for næsten uhæderlig, lovløs handling : han reiste rundt
i bygdene og agiterte for stortingsvalg efter sine politiske
synsmaater. Det var i 1830 han begyndte paa disse reiser,
og uagtet han ikke seiv var haugianer, var det dog overalt
1 Presten var Edv. Qvale fra Lyster i Sogn, hvor haugianeren Torger
Næss var baade religiøs og politisk fører i kampen mod embedsmagten. Ut
talelsen er eiteret i Claus Pavelss Dagbogs-Optegnelser 1815—1816, s. 47.
442
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
