Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvdan Kont.
Storthing; Embedsclassen har bestandig havt den afgjørende
Stemme, baade til at paalægge Skatter, og deraf at lønne sig
seiv.» Skulde ikke nu, spør han til slut, bønderne ha lært
at de bør finde duelige folk av sin egen midte til tingmænd,
«om end alle de Embedsmænd, Betjente og Andre, som be
rige sig paa Mængdens Undergang, bleve udelukkede». Det
er dette samme tema som varieres i den efterfølgende sam
tale, at aarsaken til de trykkende skatter for en stor del
ligger i at folket «af blind Tillid» har git embedsmændene
beskatningsretten ved at vælge et flertal av dem til stortinget.
Og for at gjøre en ende paa dette gir boken praktiske anvis
ninger paa hvorledes bønderne ved samdrægtighet skal sætte
igjennem rent bondevalg.
Her har vi da grei og utvetydig besked om bondepoli
tikkens væsen og formaal. Det var en magtstrid som blev
reist. En kamp mellem to klasser om den økonomiske,
sosiale og politiske magt i landet. En kamp som tidligere
hadde været ført spredt og usystematisk rundt om i bygdene,
men som nu blev samlet til en landskamp og fik sit brænd
punkt i stortinget. Det var ingen vidtsigtende ideale tanker
som drev denne kamp. Ingen store prinsipper som bragte
den i bevægelse. Det var egeninteressens, klassein teressens
enkle, men mægtige drivkraft: Vi bønder er folket, og vi vil raa!
Resultatet av Neergaards agitasjon, understøttet av «Stats
borgeren» og enkelte andre blad, var «bondestortinget» av
1833, hvor bønderne møtte med dobbelt saa mange repræ
sentanter som før og for første gang hadde overfallet over
embedsmændene. Neergaard seiv traadte allerede paa dette
ting hurtig i bakgrunden. Han hadde ikke de evner som
skaper en stor politisk fører. Han var baade seig og listig
en mand som aldrig slåp sit maal av syne, men likevel
godt kunde gaa krokveiene frem til det. Et gløgt hode var
han, og med betydelig formel færdighet. Men han hadde
ikke det vide syn som stillet sakerne ind i de store sammen
hænge. Han hadde endda for meget av bygdepolitikkens
smaalige præg over sig, og han bar med sig ind i stortinget
noget av det lureri som han hadde lært i hestehandelen.
Det var en ny mand som straks i 1833 vandt den første
plads blant bønderne. Det var Ole Gabriel Ueland. Og han
blev snart den mægtigste mand i stortinget. For han forstod
444
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
