Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Halvdan Koht: Bondepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bondepolitikken.
skaffe kommunerne indflydelse paa ansættelsen av lensmænd;
men ved begge leiligheter blev stortingets beslutning nægtet
sanksjon. Da sakførerloven var fremme i 1845, föreslog han,
at enhver überygtet person skulde ha rett til at optræ som
sakfører for en anden, og uagtet dette ikke er værre end at
det er gjældende ordning i et konservativt land som Sverige,
blev det her opfattet som et saa voldsomt indgrep i gamle
privilegier, at det endog paadrog Ueland en irettesættelse
fra selve præsidentstolen ; det var ingen mindre end demo
kraten L. K. Daa som fandt at maatte laste hans uskik
«idelig at fremkomme med de mest extravagante forslag».
Det vigtigste av Uelands tiltak var at han paa stortinget
i 1845 reiste spørsmaalet om folkedomstoler, jury. Og han
slåp aldrig denne sak. Han fremla seiv fuldt utarbeidede
forslag til jurylov baade i 1854 og i 1869; han deltok i den
parlamentariske jurykommissjons arbeide i 1855, uagtet han
derfor maatte ofre sit lensmands-ombud, fordi regjeringen
ikke vilde anerkjende kommissjonens lovlighet. Og en jury
lov blev virkelig vedtat 1857, men nægtet sanksjon. Det var
først 30 aar senere, da den store kamp mellem regjering og
storting var fægtet til ende, at saken kunde føres ut i livet.
Alle disse forslag og bestræbelser viser klart bondepoli
tikkens indhold. Det galdt om paa alle det offentlige livs
omraader at trænge embedsmagten til side. Men saa sandt
kampen ikke bare bundet i politiske motsætninger, men
minst likesaa meget i økonomiske og sosiale, maatte den
ogsaa gaa ut paa at bryte embedsstandens overmagt i rik
dom og samfundsstilling. Det var med det formaal at styrke
bønderne økonomisk, at Ueland straks i 1833 gjorde sig til
talsmand for øket told paa jordbruksvarer. Og det er i denne
sammenhæng man maa se bondetingmændenes seige arbeide
for at minke embedsmændenes indtækter. Det er betegnende,
at da Neergaard i «Olaboka» skulde opstille en votering som
viste skillet mellem de to retninger i stortinget, da var det
avstemningen om to embedsgager han valgte, bevilgningen
av 14000 spd. til statholderen og 10000 spd. til statsmini
steren i Stockholm. Slike summer kunde nok faa de norske
bønder til at steile, og de virker forbløffende ogsaa paa os.
For slike lønninger eksisterer ikke længer. Det lykkedes
bønderne at slaa dem ned. Samme vei gik det med pen-
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
